Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
undre Cervantes, fordi lians Værk endnu i Oversættelse kan
gjøre den Virkning, som det gjør. I Beskrivelsen af
Heltens tarvelige Levemaade ude i den lille By i la Mancha,
før han drog ud paa sit mindeværdige Tog, hedder det hl. A.,
at om Lørdagen pleiede han at spise Noget, som kaldes
„duelos y quebrantos“. En fintmærkende spansk Læser
— naturligvis en saadan, som er i Besiddelse af den
behørige Dannelse — vil her paa samme Tid have Følelsen
af noget Fattigt og Ynkeligt ganske i Almindelighed
beslægtet med doler, gjøre ondt, føle Smerte, og quebrantar,
slaae istykker, svække, volde Kummer, og den
erfaringsmæssige Bevidsthed om, at saaledes hed i gamle Dage en
virkelig Ret Mad i la Mancha, tillavet af alskens Affald,
utvivlsomt ingen synderlig substantiel eller velsmagende
Spise. Pellicers Forklaring i hans Udgave af Romanen1)
er denne. I visse Egne af la Mancha pleiede Faarehyrderne
om Lørdagen at aflevere de Dyr af Hjorden, som i Ugens
Løb vare døde eller komne til Skade ; deres Kjød blev saa
røget, men af Hovedet, Fødderne og Knoklerne lavedes
Suppe, hvorpaa disse Dele spistes kogte. Suppe og Kjød
med Urter var og er den daglige Middagsspise i Spanien,
den saakaldte „olla“, „puchero“ eller „cocido“; men der
var da den Forskjel paa Lørdags-Olla’en og den. som man
fik de andre Dage, at paa Ugens sidste Dag turde man ikke
spise saa solid Kost som ellers. Til Minde om Kong
Alfons den 8des Seir over Maurerne ved las Navas de Tolosa
i Aaret 1212 var der nemlig paabudt en Halvfaste2), som
først ophævedes 1748 af Pave Benedikt den 14de3).
Benævnelsen „duelos“ skulde hentyde til den Ærgrelse, som
de paagjældende FaarsEier følte over, at de vare omkomne
for ham, og „quebrantos“ til de itubrudte Knokler (Pellicer).
Imidlertid har A. Puigblanch, bekjendt som Forfatter til en
’) Madrid 1797.
’-) Clemencin i hans Udg. af Don Quijote, I, Madrid 1833
(Anmærkning til dette Sted).
3) Dicoionario de la Acad. esp., s. v. duelo (de nyere Udgaver). Der
tilføies den latiuske Forklaring: „cibi genus ex pecudum
fragmen-tis et ossibus fractis“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
