- Project Runeberg -  Den Norske Nordhavs-expedition 1876-1878 / The Norwegian North-Atlantic Expedition 1876-1878 / 6. Bind /
16

(1880-1901)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

med 3 tydelige Længdekjoler, hvoraf den midterste gaar
ud i 3 særdeles store og temmelig ens udviklede,
sammentrykte. fortilboiede Fortsatser, Sidekjolerne i 2 lignende.
De forreste Sidefortsatser overordentlig store, triangulært
tilspidsede og skjævt udadrettede. Pandehornet temmelig
stort, ved Basis bredt, men derpaa sammentrykt, næsten
oxeformigt udvidet nedad og med Enden uddraget i en lang
og skarp, skjævt opadrettet Spids. Bagkropssegmenterne
langs ad Midten kjølede; de 2 forreste oventil meel en hoi
sammentrykt Fortsats; sidste Segment med 2 parallele Kjoler.
Epimererne med tandformige Fremspring i Kanterne. Det
midterste Halevedhæng oventil udhulet efter Længden, med
3 Sidetænder. Enden triangulært tilspidset. Farven
brunrod med mørkere Shatteringer. Længden indtil 130""".

Findesteder. Ståt. 31, 224. 338, 359, 362. 363.

Bemærkninger. Nærværende anselige Crangonide er
allerede i Aaret 1815 beskrevet af Tilesius efter Exemplarer
fra Kaintschatka. men af ham kun anseet for en Varietet
af den af Phipps forst omtalte Astacus (Crangon) boreas.
24 Aar derefter blev samme Form atter undersøgt af Owen
og beskrevet i "Zool. of Beecliey’s Voyage" som en ny
Art under Benævnelsen Crangon salebrosus. Senere har
denne Form. saa vidt mig bekjendt, ikke været noiere
omtalt.1

Arten slutter sig saavel i sin ydre Habitus som i den
anatomiske Bygning meget nær til Sclerocrangon boreas
I Phipps), men viser dog tilstrækkelige Afvigelser til at dens
Artsforskjel maa sættes udenfor al Tvivl. Af disse
Afvigelser kan fremhæves: Pandehornets meget eiendommelige
Form, den stærke Udvikling af saavel Kjølene som de
torn-formige Fremspring paa Legemet, endelig den
characteri-stiske Bevæbning af Bagkropssegmenternes Epimerer.

I min Prodromus bar jeg for denne Art benyttet det
af Kinahan foreslaaede Slægtsnavn Cheraphilus. Dette
anser jeg nu for mindre rigtigt. Vistnok heuforer Kinahan
ogsaa Crangon boreas til denne Slægt; men da han selv
ikke synes at have undersøgt hin Art. vil det vistnok være
mere correct at indskrænke Slægten Cheraphilus, om denne
godkjendes, til de af nævnte Forsker selv noiere beskrevne
Arter, eller en begrændset Del af disse.

Beskrivelse. Legemet er (se PI. 2; Fig. 1 og 2) af
plump og undersætsig Form, med Høide- og
Bredediameteren omtrent ens.

Integumenterne er haarde og stærkt incrusterede samt

1 Da ovennævnte Skrift af Owen mangler i vort Uliiv. Bibliothek,
vidste jeg ikke dengang jeg skrev min Prodromus, at nærværende
Form allerede tidligere var beskrevet, og opførte den derfor som en
ny Art. .Teg har imidlertid senere overbevist mig om, at den i
Virkeligheden er identisk med Owens Art, hvorfor den selvfølgeligt maa
beholde det ældre af denne Forsker anvendte Artsnavn.

arcuate, with 3 distinct longitudinal carinæ, of which the
median carina rises into 3 apophyses, exceedingly large,
compressed, comparatively uniform in development, and bent
anteriorly, the lateral carinæ dividing each into 2 similar
processes. Antero-lateral spines remarkably large,
triangular-acute. and turning obliquely outward. Rostrum
comparatively large, broad at the base, but from thence compressed.
— downward almost securiform-dilated, with the extremity
produced into a long and acute point turning obliquely
upward. Abdominal segments carinated along the middje;
the two anterior, above, with a high, compressed process;
last segment with 2 parallel carinæ. Epimera with
dentiform projections on the margins. Telson hollowed out
above longitudinally, with 3 lateral teeth, extremity
triang-ular-acute. Colour brownish-red, with darker shadings.
Length reaching 130""".

Locality. - Stats. 31. 224. 338. 359. 362, 363.

Remarks. — This large Craugonidian was described
as early as the year1 1815. by Tilesius, from specimens
collected at Kaintschatka, but regarded by that author
merely as a variety of the form Astacus (Crangon) boreas,
first recorded by Phipps. Four and twenty years later,
this animal was again examined, by Owen, and described,
in "Zool. of Beechey’s Voyage.’" as a new species, under the
name of Crangon salebrosus. Subsequently, to the best of
my knowledge, a more detailed description has not been
given of the form.1

The species approximates very closely both in its
habitus and anatomical structure Sclerocrangon boreas (Phipps).
but exhibits however sufficient characteristic divergencies to
place beyond doubt its specific distinctness. Of these
divergencies may he mentioned: — The very peculiar form of
the rostrum, the remarkable development alike of the carinæ
and of the spiniform projections on the body, and finally
the characteristic armature of the epimera of the abdominal
segments.

In my Prodromus I have adopted for the present
species the generic name Cheraphilus. suggested by Kinahan.
This appellation I do not now. however, regard as strictly
correct. True. Kinahan also refers Crangon boreas to the
same genus; but apparently not having himself examined the
species, it will, I opine, be safest to comprise in Cheraphilus,
provided that genus be accepted, such spe.cies only as the
aforesaid naturalist has described more in detail, or a
limited number thereof.

Description. - The body (see Pl II. figs. 1. 2)
clumsy and thickset in form, height and breadth about
equal.

The integuments are hard and thickly incrusted, and

1 Sinee Owen’s above-cited Memoir is not to be had in the
Library of the Christiania University. I was not aware, when writing
my Prodromus. that the form in question had previously been
described, for which reason I spoke of it as a new species. I have
subsequently. however, been convinced that the animal is identical with
Owen’s species, and must therefore of course retain the original specific
appellation assigned to it by that naturalist.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:02:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordhavexp/6/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free