Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederiksborg af Christian Elling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREDERIKSBORG
ganske særlig værdifuldt, fordi det, — i
Modsætning til Slottets øvrige Rum —, blev sparet ved
den store Ildebrand i 1859. Ganske vist maatte
Hvælvene erstattes med nye, men Ilden trængte
dog ikke ind i Kirken, og Interiøret staar saaledes
i det væsentlige bevaret fra Christian IV’s Tid.
En moderne Rekonstruktion er dog Kongens
Bedestue, — med Carl Blochs 22 bibelske
Billeder. Og det samme gælder ligeledes den vældige
Riddersal, der ligger ovenover Kirken og optager
dennes fulde Længde og Bredde. Det udskaarne
Træloft, der spiller i Farver og Forgyldning, er
en ret nøje Kopi af det oprindelige, ogsaa
Kaminen og Trompeterstolen er stiltro passet ind i
Interiøret. Og i Vinduesnicherne og Salens
Hjørner er ophængt nye Gobeliner efter Karel van
Manders berømte Tapeter, der gik til Grunde
ved Slottets Brand. Disse to Rum, først og
fremmest Kirken, dernæst Riddersalen, er nu ene om
at give os et Indtryk af Frederiksborgs indre
Rigdom paa Bygherrens Tid.
Efter Christian IV’s Død gik Frederiksborg en
Nedgangstid i Møde. Først og fremmest blev vor
ulykkelige Krig med Sverige skæbnesvanger for
Slottet. Karl Gustafs Soldater huserede slemt nok
i det indre (1659), men værre var det, at vor
ufredelige Nabo mod Øst bortfjernede
Neptunfontænens Broncefigurer; de findes nu i
Drottningholms skønne Park. Endelig blev Slottet
hærget af en Ildebrand i 1661, hvorved det indre
af Audienshuset og Løngangen blev ødelagt. Vor
første fødte Enevoldskonge Christian V raadede
Bod herpaa en Snes Aar senere, idet han ved sin
Generalbygmester Lambert van Haven lod
indrette den saakaldte »Konseilsal» i Audienshuset,
et af vore ypperste Barokinteriører, med pompøse
Vægmalerier af oldenborgske Konger og brillante
Stukkaturer i Kuppelen. En lykkelig Skæbne har
ladet os beholde dette lyse, fornemme Rum
saavel som den tilstødende Løngang i saagodtsom
uskadt Stand, idet den store Brand i 1859 netop
skaanede de Partier af Slottet, der blev ødelagt
i 1661. Kong Frederik IV, der fulgte Christian
V paa Tronen i 1699, var altfor optaget af sine
egne store Byggeforetagender, altfor moderne
indstillet til at finde synderligt Behag i sin
Oldefars gamle Slot, der vel tyktes ham »gotisk» og
saa temmelig démodé. I sit Slotsbyggeri, —
Fredensborg, Frederiksberg, Odense, — hyldede han
en klassicerende Barok, tildels under Indflydelse
af den geniale svenske Arkitekt Nicodemus
Tessin den yngre. Alligevel kom ogsaa
Frederiksborg til at nyde godt af hans levende
Kunstglæde, idet han lod Slotshaven anlægge (1720) i
Tidens Stil med Terrasser, Kaskader og
Fontæner. Et af Christian IV bygget mindre
Beboelseshus paa denne Bred af Søen, »Sparepenge»,
maatte falde ved den Lejlighed, men fra Slottets
Vinduer mod Nord kunde Monarken nyde det
symmetrisk opbyggede, formstrenge
Haveprospekt, som Baroktidens Mennesker elskede
saa højt. Endnu den Dag i Dag er dette Anlæg
bevaret, omend kun i Hovedtrækkene.
Frederiksborgs Historie under de nærmest
følgende Konger er saa lidet begivenhedsrig, at det
knapt lønner sig at beskæftige sig med den her.
Christian VI lod foretage en gennemgribende
indvendig Restaurering med delvis Omlægning af
Rummene, — ogsaa en ydre, ved hvilken bl. a.
den nuværende Portal (med Aarstallet 1736) foran
S-Porten blev opført. Og under Frederik V blev
det nu forsvundne »kinesiske Lysthus», en
Rokokopavillon til intim Selskabelighed, bygget paa
den øverste Terrasse i Barokhaven som point de
vue i Anlæggets Midtaxe. Disse Arbejder
vidnede dog om, at Frederiksborg stadig
for-maaede at hævde sig som Kongebolig, men med
det 19. Aarhundredes Begyndelse var
Fornedrelsens Tid for Alvor inde. Ikke saaledes, at Slottet
som Kunstværk blev til Skamme, — tværtimod
fik det i vore nationale og romantiske
Gennem-brudsaar en herlig Renaissance (Købkes Malerier!)
—, men som egentligt Residensslot var dets Saga
ude. Og endelig i 1859 blev selve dets Existens
truet paa Livet af en voldsom Ildsvaade. Murene
stod, men Slottets Indre gik til Grunde og med
det uerstattelige Kunstværdier, — Gobeliner,
Malerier, Møbler. Men efter Genopførelsen i de
følgende Aartier, — et Arbejde, der lededes af
F. Meldahl med ubestridelig Dygtighed men
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
