Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederiksberg Have af Helge Rode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREDERIKSBERG HAVE
Frederiksberg Have
Af Helge Röde
Jeg havde boet mange Aar i Nærheden af
Frederiksberg Have, jeg havde
gennemvandret den tusind Gange paa kryds og tværs,
da det dukkede op i min Erindring, at jeg som
purung, næsten Dreng, enten i Norge eller
England havde tænkt: »Naar jeg kommer hjem til
Danmark, vil jeg hver Dag gaa Tur i
Frederiksberg Have med Hænderne paa Ryggen», (som det
sømmer sig en rigtig Digter).
Dette havde jeg ganske glemt, da jeg en Snes
Aar efter indhentede mit Ønske. Jeg vil dog ikke
mobilisere Skæbnen for at klarlægge de Veje, der
førte mig til Maalet. Verden er fuld af andre lige
saa uundværlige Ting, som Frederiksberg Have.
Bjerge, Byer, Floder og Hav!
Mit glemte Ønske gik imidlertid grundigt i
Opfyldelse med Undtagelse af Hænderne paa
Ryggen, men de kan jo komme der endnu. Det
er et Spørgsmaal om Modenhed og jeg kan
mærke, at Tiden nærmer sig.
Jeg spørger, hvorledes Tanken om
Frederiksberg Have kan være opstaaet hos mig i
Drenge-aarene? Som Barn havde jeg kun faa Gange været
hos Josty, og Napoleonskager og Chokolade med
Flødeskum er fastere knyttet i min Erindring til
paradisiske Steder inde i Byens Midte. »Otto»
og noget mageløst som hed »Richardt».
Maaske ligger min tidlige Kærlighed til Haven
ogsaa i et højere Plan end Konditorierne. Jeg
havde to elskelige gamle Tanter, der hørte
Guldalderen til. Bag deres hvide Pibekapper og
besynderlige Kaaber, bag deres sammensunkne
Skikkelser og deres Hjerters vidunderligt fine
Dannelse, var der et dybt Perspektiv! En Gang i
deres Ungdom havde de endogsaa mødt selve
Oehlenschlæger paa Vej fra Fasangaarden og
Digterkongen havde slaaet ud med Haanden og sagt
til de to søde Pigebørn »En dejlig Morgen». Det
var jo noget for en Digter in spe. Den højtelskede
Adam. En dejlig Morgen, Frederiksberg Have og
unge Piger!
Der kan godt skrives en Litteraturhistorie om
Slottet og Fasangaarden, Oehlenschlæger og
Carsten Hauch og alle de andre, der kom og gik i
Alleerne og langs Kanalerne; men det skal nu
ikke gøres her. Der kunde ogsaa anlægges et
politisk historisk Synspunkt. Det gamle Slot har
været med til et og andet, og ikke blot
landsfaderlige Ting er foregaaet indenfor dets Mure.
Nu ligger det saa ærbart og aabent, saa
gennemskueligt, at man ser durk gennem Vinduerne fra
Haven til den Himmel, som er Søndermarkens,
men en Gang puslede listende Trin i de mørke
Korridorer, og der blev hvisket i Gemakkerne,
og der blev lyttet ved Dørene, og Spioner var ude
efter unævnelige Ting. En Dronnings og en
Ministers Skæbne stod paa Spil.
Men heller ikke Historien skal være mit Emne,
det kan andre gøre meget bedre, og der er nok
af Synspunkter at vælge mellem. Der kunde for
Eksempel skrives rent poetisk om Haven, men
det er allerede gjort saa tidt. Man kunde ogsaa
foretage en botanisk, en forstlig eller en
ornitologisk Undersøgelse! O der kan skrives et Værk
i flere Bind om Frederiksberg Have! men jeg
overlader de mest taknemmelige Kapitler til andre.
Selv har jeg til Hensigt ved denne Lejlighed at
optræde i en helt ny Egenskab, nemlig som
Geograf!
Nu tør jeg nok sige, at ingen kan være daarli-
70
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
