- Project Runeberg -  Nordens kalender / 1936 /
105

(1931-1938)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordjylland av Achton Friis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J

Kristen Lauritsen Andersen.
Klegod paa Holmslands Klit. 69 Aar

Sørine Møller.
68 Aar. Skagen

Mads Peter Andersen.
Fisker i Stenbjerg

Nordjylland

Af Achton Friis

I Lyskanders Danmarkshistorie findes et gammelt Sagn om Limfjordens
Tilblivelse. Det siger, at en fornem, ung Frue havde pralet af, at hun vilde
bringe en Søn til Verden, som var en bedre Månd end Christus. I sin første
Barselseng fødte hun til Straf for denne Bespottelse et underligt Kreatur i
Svineskikkelse, som siden voksede saa drabeligt, at naar det gik paa Olden i Skovene,
ragede dets Rygbørster op over de højeste Trætoppe. Dette Uhyre, som kaldtes
Limgris, oprodede med sine Hugtænder Landet paa tværs fra Kattegat til
Vesterhav, men blev tilsidst opædt af sine Brodre, ni Hundehvalpe, som den slugte,
men som aad den indvendig fra.

Den Voldsomhed, som Bondens Fantasi har lagt i Sagnet, passer ikke mindre
paa det Land, som ligger Norden for dette stridige Farvand. Det er den barskeste
Del af Halvøen, dens yderste Thule, et vildt og uroligt Land. Og det spejlede sig
fra Arilds Tid i sine Beboeres Sind.

Kommer man op over dette Land fra Thyholm, møder man straks ved Ydby
Hede og Bodum dets strænge Ansigt, hvis Alvor Oldtidshøjenes Grupper
forstærker. Dette Præg af Alvor, som aldrig bliver Tungsind, følger En paa Vej

io5

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:03:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordkal/1936/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free