Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskelligt om Museet paa Frederiksborg af Otto Andrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forskelligt om museet paa frederiksborg
Igennem godt et Par Hundrede Aar er vort Land ikke i nogen væsentlig Grad
bleven plyndret af fremmede Hære, saa det vilde være at vente, at Danmark
bugnede af gamle Minder. Men vi har haft en farligere Fjende, Ilden. Kronborg,
Amalienborg, Christiansborg 1794, Universitetet, Frederiksborg, Christiansborg
1884, Vallo Slot foruden talrige Herregaarde, er bleven Luernes Offer og med hver
Brand formindskedes faretruende, hvad der var tilbage af Minder, af dansk Kunst
og Kunsthaandværk gennem Tiderne. Dybest slog Tabet 1859 paa
Frederiksborg, hvor netop Portrætter og historiske Genstande var samlet gennem et halvt
Aarhundrede fra de øvrige Kongeslotte og fra mange Herregaarde. Kilderne til en
Fornyelse af en nationalhistorisk Samling var derfor næsten udrundne; kun paa
Basis af de rige Midler, som Carlsbergfondet aarlig afkastede — og Museet ejer jo
Part i Fondet, — blev det muligt, fra Ind- og Udland og støttet af de usædvanlige
Konjunkturforhold, som Inflation og Lensafløsninger fremkaldte, at vinde en
Del af den sidste Reserve af danske Originalportrætter fra svundne Aarhundreder
tilbage til Landet og i offentlig Eje. Saaledes er Samlingen paa Frederiksborg
beskaffen, saadan er dens Kaar og Kilder, derved er den blevet den utvivlsomt mest
populære Museumsinstitution i det ganske Rige.
Er den historiske Værdi af Samlingen saaledes af største Betydning for Studier i
Fædrelandets Historie saavel som for Folkeaandens Forædling, er Museet ogsaa
rigt paa Kunstværker og Genstande af betydelig æstetisk Værdi. Resterne af det
hertugelige Augustenborgske Sølvkammer, Gobeliner med Alexander-Historien,
Malerier og Skulpturer af de betydeligste danske Kunstnere og af Udlændinge som
Jan Gregor van der Schardt og Thomas Quellinus, af Hyacinthe Rigaud, Nattier,
Largillière, Alex. Roslin, C. G. Pilo; Møbler fra gammel kongelig Bestand,
Porcel-lainer og Glas. Hvert Aar anvendes op imod 100.000 Kr. til Indkøb; en lignende
Sum kræves til Driften af Museet.
Intet Portræt af nogen endnu levende Person, med Undtagelse af Medlemmerne
af Kongehuset, kan ophænges paa Slottet. Ogsaa paa anden Vis er der sørget
for, at Museet ikke bringes ind i aetuelle eller politiske Stridigheder; dets
Integritet værnes. Sammensætningen af Bestyrelsen, der vælger de Personer, hvis
Billeder skal fremhænges, er sket paa en saadan Vis — en af Kongen, en af
Videnskabernes Selskab og en af Konge og Undervisningsminister i Forening udpeget
museumskyndig Person, — at der synes opnaaet en vis Stabilitet mod politiske
eller klikemæssige Forsøg paa at anvende Museet til det uvedkommende
For-maal. Derfor betragtes det ogsaa som en meget fornem Æresbevisning at faa
Anmodning fra Bestyrelsen om at lade sit Billede male til Frederiksborg.
Vanskeligheden er derimod at forene de kunstneriske Krav med Hensynet
til den hædrede. Adskillige betragter det som en Haan at blive malet af visse
Malere; man maa derfor overlade dem selv at vælge Kunstneren. Men dette
Princip førte tit til helt ud uheldige Malerier; man prøver nu paa at faa opgivet en
145
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
