- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
148

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

OM LAPPERNE.

det ikke alene lettest at haandtere, men det kan ogsaa forlades
for en Tid uden Frygt for, at det skal komme til Skade. Man
ser undertiden Mødrene, naar de i et eller andet Ærinde løber
bort, stikke Komsen paa Ende ned i den dybe Sne, og Barnet
ligger eller rettere staar saaledes uden ringeste Fare. Bode,
hvem jeg fremdeles i det væsentlige citerer, fortæller, at han en
Gang i Koutokæino var Vidne til, at en Ren, der var forspændt
en Pulk, hvori et halvaarsgammelt Barn laa i sin Komse, sled
sig løs fra Moderen, førend denne havde sat sig i Pulken, og
med pilsnar Flugt satte af Sted. Pulken væltede straks i
Begyndelsen, og slæbtes saaledes i omvendt Stilling over Stok og
Sten. At Barnets Hoved maatte være knust, førend Benen tabtes
af Syne, var jo en ganske nærliggende Formodning; Forundringen
var derfor ikke mindre end Glæden, da de Lapper, der
øieblikke-lig paa Skier var satte efter Renen, næppe en Time senere
bragte Renen og Pulken med det aldeles uskadte Barn tilbage.
Først hen imod en halv Mil fra Stedet havde man naaet Renen;
dens Tømme var bleven hængende i en Busk, og Renen
var’derved bleven standset: Pulken blev vendt, og Barnet fandtes —
sovende. Komsens Hvælving og det foran denne bundne Klæde
havde afpareret Stødene og endogsaa hindret Sneen fra at
trænge ind.

Naar Barnet er født, skjænker Forældrene det en Renko;
det samme er ligeledes undertiden Tilfældet, naar Barnet faar
sin første Tand. Alt Afkom af disse Rener er Barnets Eiendom;
er Renerne frugtbare, og er der Held med dem og deres Afkom,
kan Barnet, naar det er voksent, allerede have en god Begyndelse
til Velstand. Ved Arvens Skiftning medregnes disse Rener ikke.

Lappebarnets Lege er naturligvis høist forskjellige fra Børnenes
Lege hos andre Folkeslag; de vordende Lapper forfærdiger sig
Kastereb, Skier og Pulke, de øver sig i at gaa paa Ski, kaste
med Lassoen o. s. v. I Almindelighed maa de skjøtte sig selv;
paa Tugt og Orden lægger man ikke stor Vægt. Naar de kom-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free