- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
208

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208

051 NORDLYSET.

Jeg skal nu forsøge at antyde, hvorledes for de samme
Egne et af de mest udviklede Nordlys optræder.

Det er en smuk Efteraars- eller Foraarsaften. Dagskjæret
i Vest svinder mere og mere. og den ene Stjærne kommer frem
efter den anden. Da viser der sig høit i NO en sælsom, sitrende
Lysning; snart med et svagt rødligt Skjær, snart gjennemfuret af
lange, smalle Lysstriber, der naar op til Polarstjærnen eller høiere,
bølger den langsomt hid og did. som om Vinden sagte viftede
paa den lette Lystaage; tydeligere og tydeligere træder den frem,
efterhaanden som Natten breder sit mørke Slør ud over
Himmelhvælvingen. Pludselig gjennemfures Lysningen fra øverst til
nederst af et glimrende Straaleknippe. hvis nederste
smaragdgrønne Ende næsten naar ned til Horisonten, medens den øverste,
taageagtige Spids, der blusser med et rødligt Skjær, rækker helt
op til Himlens høieste Punkt. Straale ved Straale vugger sig
frem og tilbage, flere og flere kommer til; med en for
Betragteren overvældende Hurtighed udbreder Straalingen sig imod
Vest, og snart efter er hele den nordlige Himmel eet straalende
Flammehav. Som et feagtigt, af Lys og Farver vævet Tæppe
hænger Straalerækken ned i Luften; hist og her slaar Tæppet
yndefulde Folder, og i en ubeskrivelig Skjønhed bølger det frem
og tilbage, som om Vinden pustede Liv i Straaledraperiets Folder.
Bødt og Grønt spiller om hinanden i Tæppets nedre Rand.
Nogle Minuter varer Lysmassernes sælsomme Spil. hvis vekslende
Skikkelser. Farver og Bevægelser fængsler og beskjæftiger Sindet
ikke mindre end Øiet — da er Kræfterne udtømte, det skjønne
Billede udviskes, og Formerne opløser sig til store og svage
Lysskyer, der bedækker næsten hele den nordlige Halvdel af Himlen.
Men nede ved Horisonten hersker der fremdeles en livlig
Virksomhed; her har der dannet sig et Par Buer, hvis uophørlig
vekslende Fremtoninger optager Beskuerens Opmærksomhed i
Mellemakten mellem den forrige og den næste store Scene af det
ophøiede Skuespil, som Naturens Kræfter opfører paa Firmamentet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free