- Project Runeberg -  Under Nordlysets straaler : Skildringer fra Lappernes land /
368

(1885) Author: Sophus Tromholt - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

352

RÆDSELSPERIODEN I KOUTOKÆINO. 368

og spyttede ham i Ansigtet, medens Aslak Rist, til hvem han
var overgiven af Ole Somby, der erklærede, at det var under
hans Værdighed videre at befatte sig med Præsten, stadig stod
foran ham med vilde Øine, skrigende: -Gjør Forbedring, Du
Djævelens Barn, Du Sjælemorder I" medens andre skreg: „Anraab
Jesu Navn!" En stor Del af Hoben begav sig nu hen til
Præstegaarden, hvorhen Aslak Rist straks efter ogsaa førte Præsten,
stadig stødende til ham „for at støde Djævelen ud af ham". Jeg
skal straks ogsaa føre Læseren hen til Præstegaarden, naar jeg
har skildret, hvad der videre gik for sig ved Handelsstedet.

Efter at man havde mishandlet Ruth og Bucht, blev
førstnævntes Hus, efter at alle Rum var opbrudte og Vinduerne
itu-slagne, efter Aslak Hætta’s Befaling plyndret for det meste Løsøre,
undtagen Møblerne, der blev sønderslaaede, medens Resten
udbragtes og nedpakkedes i de medførte Pulke; endogsaa de mindste
Skuffer og Æsker plyndredes; lige saa udtoges fra Kramboden
Kaffe, Sukker, Krudt’og Hagel. Derpaa befalede Aslak Hætta,
med Tilføiende, at enhver, som ikke efterkom Befalingen, vilde
blive dræbt, at Huset skulde opbrændes. Han selv huggede
Brænde dertil, som andre bar ind i Huset. Antændelsen udførtes
af Peder Olsen, ved at lægge Ild under et i et af Værelserne
staaende Skab. Da Vinduerne var udhuggede, gav Luftstrømmen
snart Ilden rig Næring, og inden kort Tid stod hele Bygningen
i Lue.

Udenfor stod en Del af den rovgjerrige Flok og spiste en
stor Roe, som man havde funden i Kramboden, medens der
under megen Munterhed blev fortalt, hvor seiglivet Bucht havde
været, og hvorledes man endelig havde faaet Livet af ham.
„Laan mig Din Kniv, Peder Olsen," sagde Thomas Eira, „til at
skære Roen med; paa min er der Djævleblod, med den har jeg
stukket Ruth og Bucht."

Imidlertid havde Aslak Hætta ogsaa været virksom paa
anden Maade, idet han gav en Flok Befaling til at gaa over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:05:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordlysets/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free