Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Og at de danske og normanniske Herjingsmænd først da be
gyndte at spille en saa overlegen Rolle i de tydske, franske og
engelske Kystlandes Historie, saa ligger den Slutning temmelig
nær, at Braavallaslaget egentlig har været den afgjørende Kamp
mellem nye, fra Garderige eller rettere fra Nordboernes Urhjem
udvandrede Rodse-Skarer med de tidligere ankomne, der imid
lertid have assimileret sig med de end tidligere i Danmark og
Sydsverige bosatte Goter. Af Søgubrot C. 3 erfare vi nærmere,
hvor Kong Radbards Rige var beliggende. Ivar maatte, forat
naa dertil, først sejle ind i Karjdlabotn (Karelerbugten, o: det
finske Hav), dertil naaede, heder det, (o : der begyndte) "Radbards
Rige. Dette har saaledes naaet ud mod Bugten ved Nevaflodens
Munding, og kan neppe have været andet end Strøget ved La
doga, Volkhov og limen, hvor Aldegjeborg og Novgorod maa
skee allerede da vare til, idetmindste det første. Man seer til
lige heraf, at Hovedbenævnelsen paa alle disse Egne i Fleng
var AustrriJci, der saaledes paa en vis Maade bliver synonymt
med Austrvegr, naar dette anvendes paa bestemte Kyster, thi
egentlig betegner det blot Farvandet, hvori man sejlede. Austr
riki faar altsaa omtrent den samme Betydning, som Edstland
hos Vulfstdn, og kan vel derfor nærmest ansees som den nor
diske Form for den sædvanlige Benævnelse Aistland, Eistland,
Estland, førend dette endnu indskrænkedes til det senere finni
ske Ehstland.
Mærkeligt er det, at Saxo intet veed at fortælle om en saa
vigtig historisk Person som Ivar Vidfadme, ligesaalidt som han
kjender Harald Hildetands og Sigurd Rings rette Slægtskabsfor
hold; han gjør nemlig Harald Hildetand paa et Sted til en Søn
af Kong Alfs Ledsager B orkar og hans Hustru Alfhilds Ven
inde Gro, senere fortæller han vidtløftigt, at Harald er en Søn
af Borkars Søn Halfdan og Alfhilds Datter Gyrid; Rørek Sløng
vanbauge, eller, som han kalder ham, Slyngebaand, sætter han
derimod langt højere op i Tiden. Den hele Forvirring, der her
sker i hans Fremstilling, berettiger os fuldkommen til i dette
Punct at tillægge Sagaerne og Hyndluljod større Vægt. Ikke
engang til den Conjectur er der Rum, at der paa det første
Sted (S. 337), hvor Harald omtales hos Saxo, er udfaldet et Led,
og at der har staaet filium ex eå Raldanum suscepit, patrem
Haraldi queni sequens ætas Ryldetand cognominavit", thi isaa
fald maatte Halfdan blive en Søn af Gro, medens han dog, efter
hvad der senere (S. 353) fortælles, var en Søn af den norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
