Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Å. S. S. 141— 195.
DE JYDSKE KLITTER OG DERES BEPLANTNING.
meget lange, dybe og krybende, med mangfoldige sidetrævler forsy
nede rødder gennemløber sandet i en længde af stundom 20 —30 alen,
af naturen fået den egenskab, at, jo mere levende flyvesandet er, desto
villigere och hurtigere gror den, så at nye tilfygninger kun forøge
dens frodighed og størrelsen af dens buskede top, der på sine steder
næsten bliver lige så höj som rug. Marehalmen fæster med sine skråt
løbende rødder sandet i endnu större omfang, men står tilbage for
klittag i henseende til toppens størrelse. Hvor disse to planter og
enkelte andre, der ligeledes særlig vokse i havsandet, såsom havtorn
(hippophae), havtidsel (eryngium), gråris (salix arenaria) og senegræs
(carex arenaria), først have fået adgang og dæmpet flyvesandet, give
de efterhånden plads for andre planter, der give sandet större fasthed,
og i tidens løb overtrækkes da sandklitterne med grønsvær af forskellige
planter, der til dels fremkomme af frø, som vinden eller fugle føre
med sig. Andresen anfører 1 ikke mindre end 234 forskellige plante
arter, som ere fundne i og ved klitarealet, og af hvilke de nøjsommere
stedse berede vejen for de mindre nøjsomme, som først indfinde sig,
når hine ved deres affald have meddelt sandet så megen næring, som
de behøve for at kunne vokse.
Af de foran anførte, i det 16:de årh. udstedte, forbud mod at bort
tage klittag og marehalm, fremgår det, at klitterne allerede den gang
må have været for en stor del dækkede af disse planter; men regel
mæssige, efter en bestemt plan foretagne plantninger kjender man først
til fra slutningen af forrige århundrede. Til trods for hine forbud og
deres straffebestemmelser bleve klitterne nemlig langt fra tilstrækkelig
fredede, og netop skovenes forsvinden førte til, at man i stedse større
omfang søgte at drage nytte af klitterne. Klittag er nemlig en såre
brugbar plante i egne, der ellers ere fattige på plantevæxt. Den er
et fortrinligt foder, og både dens strå og frø ædes begærlig af krea
turerne; skåren til hakkelse kan den om vinteren bruges til foder for
kør og får, medens frøet afpilles af fjerkreaturerne; af strået sno
fiskerne også fiskergarn, lige som det benyttes til tækning af huse; og
dens lange fortørrede rødder bruges til brændsel. De strænge straffe
bestemmelser kunde derfor ikke afholde klitboerne fra at lade krea
turerne græsse i klitterne og selv at borttage planter til ovennævnte
brug, og atter og atter opkom da sandflugten på ny.
145
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
