Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1)E JYDSKE KLITTER OG DERES BEPLANTNING.
fornødne kendskab til de arbejder, som klitternes fredning og sand
flugtens dæmpning krævede, og hos overbestyrelsen amtmændene
kunde den fornødne vejledning endnu mindre fås. Dertil kom, at
de pågældende som hele den befolkning, hvoraf de toges for en
stor del ikke havde den rette interesse for sagen og fandt det pålagte
hoveriarbejde lovlig strængt. Arbejdet blev derfor, som alt hoveri
arbejde, slet udført, og en bestemt arbejdsplan fulgtes ikke; man
plantede der, hvor der i öjeblikket syntes mest trang dertil, men hvor
en beplantning kun lidet kunde nytte, fordi den ikke støttedes ved
forud gående læ-plantning. Følgen blev da den, at »der fandtes klit
ter, hvor sandet årlig havde været beplantede på hin planløse måde i
50 år, uden at de endnu efter dette lange tidsrum vare bevoksede» h
Heller ikke de alt beplantede klitter bleve ret fredede; tilsynet var
vanskeligt på de store, svagt befolkede strækninger, risikoen for at
betale en ikke höj mulkt, når kreaturerne fandtes, for lille i forhold
til fordelen ved at græsse dern frit, især da befolkningen fra gammel
tid betragtede dette som en lovlig ret og ikke ret overskuede de farlige
følger deraf. Nogen fuldstændig fredning og beplantning kunde der
for ikke opnås ved de anførte bestemmelser, navnlig ikke på de steder,
hvor flyvesandsarealet er størst og sandflugten mægtigst, fordi arbejdet
her blev uoverkommeligt for de forholdsvis få og fattige beboere.
Imidlertid skrev dog Bergsøe i 1844, at »en stor del af flyvesands
strækningerne, der på få undtagelser nær ere udskiftede blandt de til
stødende byer, kunne allerede uden nogen fare afbenyttes, og et ikke
ringe antal kvæg finder sin næring på samme», og 1861 skriver And
resen (a. s. s. 244): »Skönt klittens bevoksning i øvrigt går meget
langsomt, er dog en del af det lavere klitterræn udlagt til græsning,
og selv bakkerne ere efterhånden bievne bedre.» Men i det Bergsøe
sammesteds udtalte, at »nogen egentlig fare er der i almindelighed
ikke længere at befrygte, så længe man iagttager den behørige forsig
tighed og overordentlige uheld ikke indtræde», måtte han dog undtage
enkelte steder derfra, og han tilföjer særlig, at »om enkelte af de störste
sandflugter, f. e. den sammenhængende, 3,000 tdr. Id. store og med
mangfoldige sandmiler bedækkede strækning af aldeles åbne sandblier,
som går fra Råbjærg sogn til ruinerne af Skagens saudindføgne kirke,
er det mere at håbe end at vente, at man nogensinde skulde få dem
1 Andresen a. s., s. 242.
147
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
