- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1882 /
156

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

WILLIAM SCHARLING.
komme til at give et större udbytte end man skulde tro. På de fleste
af de sandvækster, der vokse i klitterne, henvisner nemlig toppen årlig
og giver lige som det affaldne løv i skoven ett lag af afgrøde, som
går i forrådnelse og i tidens længde forandrer sandets overflade til et
slags muldjord, hvorved den bliver i stand til at frembringe bedre,
men også mere fordringsfulde, planter, som da endnu mere bidrage til
at forbedre jorden. Da der nu derhos gives forskellige træer, navnlig
nåletræer, som villig vokse i sand, når det kun ikke er aldeles blottet
for nærende substanser, måtte den tanke ligge nær at forsøge på at
beplante de dertil særlig egnede dele af klitterne med træer, hvorved
der vilde frembringes et varigt værn mod sandflugt, som mulig endog
i tidens løb kunde give et virkeligt udbytte. At dette kunde lade sig
göre, havde man alt fra forrige århundredes slutning fået bevis for på
Sjælland, hvor man alt i århundredets midte havde fået Tisvilde flyve
sand så godt som fuldstændig dæmpet, og hvor man samtidig havde
gjort forsøg med træplantning; en lille egebevoksning skriver sig endnu
fra hin tid. Som ovenfor anført foreskrev da også frd. af 1792, at
der skulde göres forsög med dyrkning af buske og træer, og 1793 på
begyndtes på Tisvilde flyvesand omfattende skovanlæg ved udsåning
af fyrrefrø og anlag af læbælter af dertil passende løvtræer. Siden
den tid er kulturen stadig fortsat, især med nåletræ, men ved disses
affald bedres efterhånden jordbunden således, at også løvtræer kunne
vokse, og af de c. 2600 tdr. Id., som Tisvilde skovdistrikt omfatter,
var i 1870 over 1300 tdr. bevoksede med skov, deraf over 300 tdr. Id.
med bøg, eg og forskellige andre løvtræer, birk, poppel, el, ahorn m.
fl. 1 Under træerne og navnlig langs vejkanterne træffer man derhos
en frodig vegetation, og-den besøgende, som ser den smukke höjskov
og det friske grønsvær, aner næppe, at alt her i sin tid har været det
blotte sand. Efter den i 1856—57 udarbejdede driftsplan skulde end
nu c. 1100 tdr. Id. efterhånden indtages til nåleskov. Men allerede i
tiåret 1852—62 gav Tisvilde skovdistrikt et gennemsnitligt årligt over
skud af c. 2,000 kr. Også på Hornhæk flyvesand er anlagt en plantage
af c. 430 tdr. Ids störrelse.
Men medens det således lykkedes at fremelske træer på flyvesand
i Sjælland, syntes de forskellige forsøg, som gjordes i samme retning
1 Ch. Liitken: statistisk beskrivelse af de danske statsskove. Kbbvn. 1870 s.
85—92. Af de 2567 tdr. Id. vare i 1870 1323 tdr. bevokset areal, 1147 tdr. sletter
og planteskoler, resten embedsjord og veje.
150

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:19:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1882/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free