- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1882 /
174

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J. H. DEUNTZER.
har haft særlig lejlighed til at beskæftige sig, og gengav i sit indlednings
foredrag i korthed afhandlingens hovedpunkter. De ejendommelige
faktiske omstændigheder i søfartsforholdene medføre, at der ved stif
telsen af en stor del af de krav, som skibsfarten foranlediger, ikke
kan tages hensyn til og ikke kan undersøges, hvorvidt redernes per
soner eller formuestilstand ere sådanne, at der uden uforsigtighed kan
gives dem kredit. Det er skibsføreren og det skib og gods, som han
har under sig, hvortil der tages hensyn, hvorimod der ikke kan lægges
nogen synderlig vægt på en søgsmåls-ret mod rederen personlig. Her
til kommer den vistnok naturlige og i Danmark og Sverig, men ikke
i Norge, anerkendte regel, at skibsføreren ikke kan forpligte rederen
udover det skib og gods, han har i hænde. Idet mange søretligc krav
således ere undergivne ejendommelige begrænsninger i henseende til
deres betydning og virkning, bör der til gengæld tilstås dem en særlig
lovbestemt sikring i det skib og gods, hvortil de ere knyttede: en sø
panteret. Gennemførelsen heraf forudsætter selvfølgelig løsningen af
en stor mængde spørgsmål, der nærmere ere omhandlede i det trykte
grundlag således hvilke krav der bör have sø-panteret, hvilken orden
de forskellige søpanterettigheder indbyrdes skulle indtage; hvorved
navnlig den grundsætning gör sig gældende, at krav, der hidrøre fra
den sidste rejse, bör gå forud for ældre krav. Fremdeles spörgsmålet
om, i hvilke ejendele søpanteretten skal haves, hvorledes pantets
integritet skal opretholdes, f. ex. når skibet sælges eller fragten be
tales; og endelig, hvorledes den almindelige omsætning og kredit skal
beskyttes overfor de farer, som det legale søpant unægtelig kan med
føre. I sit indledningsforedrag udviklede professor Matzen tillige
kortelig nødvendigheden af at reformere reglerne om viljesbestemt skibs
pant, der endnu i principet ere afhængige deraf, at skibe ere løsøre
og undergivne bestemmelserne om pant i løsøre. Han udtalte, at der
bör gives adgang til at stifte viljesbestemt underpant i skibe uden hen
syn til, hvad der gælder om andet løsøre, og at afhændelse og pant
sætning af skibe bör sikres på lignende måde, som det for faste ejen
dommes vedkommende sker ved tinglæsning. Indlederen fremhævede
i denne henseende afdøde professor Aagesens i den danske sølovs
kommissions udkast nedlagte tanke:- at benytte skibsregistrene hertil.
Den påfølgende diskussion kom ikke til at angå det egenligo forhand
lingsæmne, men drejede sig om indlederens bemærkninger om stiftelsen
af viljesbestemt underpant i skibe, der vandt bifald fra liere sider, mc-
168

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:19:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1882/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free