Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVID HORN OG FORHOLDET MELLEM DE SKAND. RIGER PÅ HANS TID.
rigske forbund, og skønt dette slog fejl, var det sprog, som Horn og
de ham nærmest stående høje embgdsmænd, Bonde og Kochen førte,
så venskabeligt, at Kristian VI besluttede at gøre et nyt forsøg i Stock
holm, og det endog i en ret påfaldende form.
Veteranen iblandt de dansk-norske statsmænd, Kristian Sehestedt,
der som ung mand havde fulgt Jens Juel til Stockholm, hvor han
deltog i dennes mislykkede arbejde på at skabe et godt forhold imellem
de skandinaviske stater, og som senere i en række år havde været
*
Frederik IV:s udenrigsminister, blev med en ambassadørs høje rang
sendt til Sverige (1734) for atter at bringe en underhandling i
gang. Netop nu truede den polske tronfølgekrig med at bringe uro i
norden. Der var sandsynlighed for et alvorligt sammenstød imellem
Rusland og Frankrig, og man attråede stærkt i Danmark at drage Sve
rige bort fra at blive indviklet deri. Arvid Horns eget syn på, hvad
der var Sveriges rette politik, faldt ganske sammen med dette ønske,
og han kom med iver Sehestedt i møde. Hvilken modsætning til stil
lingen i mellem dem 1709! Det lykkedes Arvid Horn trods en levende
modstand at sejre ved den svenske rigsdag med sin opfattelse af, at
det var nødvendigt for Sverige at have ryggen fri, og at ingen allianse
derfor kunde være det tjenligere end Danmarks. Den 5 oktober (24
september) 1734 undertegnedes forbundet, hvorved Danmark-Norge
opnåede Sveriges garanti for sine lande i det hele, altså også for Slesvig.
Det gottorpske spørgsmål skilte ikke mere de skandinaviske stater fra
hverandre. Da dette forbund sluttedes, udtalte Horn til Sehestedt, at
han »blandt alle sine forretninger intet havde fundet, som han med
større lyst og fornøjelse havde arbejdet på end denne ønskelige og
behagelige forening imellem begge de nordiske kroner». Sehestedt gav
barn i sine depecher det vidnesbyrd, at han havde vist dette i ger
ningen.
Få år tidligere havde regeringen i Kobenhavn overvejet, om det
ikke vilde være rigtigt og passende at gøre Horn til elefantridder, men
gesandten i Stockholm havde frarådet det som ikke tidssvarende. Også
nu ønskede Rosenkrantz »at udmærke den store mand». Når der dog ej
heller 1734 skete et skridt i den retning, var det åbenbart, fordi den
dansk-norske regering vidste, at det let kunde vanskeliggöre Horns
stilling. Man vedblev i Kobenhavn at opfatte ham som den nødven
dige støtte for en lykkelig udvikling i Sverige selv og i det hele i norden.
Man sympatiserede fuldt med den forsigtige politik, han søgte at
223
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:19:07 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1882/0243.html
