Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AKSEL S. STEEN.
man fandt, at det ikke vilde lönne umagen at beregne extremerne og epo
cherne for disses indtræden h Endelig bevirkede også Hansteen time
vise temperaturiagttagelscr sat igang på Yardöhus fæstning under op
syn af kommandanten der fra Iste juni 1829 til 31te mai 1831.
Disse tre observationsrækker, fra Kristiania, Trondhjem og Vardö,
der må opfattes som det förste forsög på et regelmæssigt meteorolo
gisk arbejde til bestemmelse af landets meteorologiske konstanter, efter
fulgtes i 1837 af det förste egentlige hovedarbejde, idet der den Iste
april 1837 på observatoriet i Kristiania påbegyndtes en lige til den
dag idag uafbrudt fortsat række iagttagelser, i det förste år fire gange,
men fra marts 1838 fem gange daglig over luftens tryk og temperatur,
vindens retning og styrke, samt skydækket og himmelens udseende,
hvortil senere også kom måling af nedbören. Foruden disse regel
mæssige observationer troede Hansteen også at burde lade udfore på
selve observatoriet en række timevise iagttagelser af de to vigtigste
elementer temperaturen og lufttrykket, idet der klæbede adskillige
mangler ved de ovenfor omtalte timevise temperaturiagttagelser på
Akershus i 1827—1828, hvorfor sådanne iagttagelser blev udfort fra
november 1841 til juni 1843 og fra 15de august 1846 til samme dag
1847. På grundlag heraf blev da foretaget en endelig beregning af
temperaturens og lufttrykkets daglige periode i Kristiania, og Hansteens
afhandling herover: Meteorologiske Constanter for Christiania udkom i
Stockholm i Kgl. Vetenskapsakademiens Handlingar for 1850.
I vort lands nordligste egne blev der også i disse ældste tider
anstillet iagttagelser, dog væsentlig for udenlandsk regning. Således
lod det engelske kompani, der ejede Kåfjordens kobberverk i Alten,
ved sine funktionærer udfore meteorologiske observationer dersteds, og
de russiske konsuler i Hammerfest og Vardö udförtc for sit lands
regning temperaturiagttagelser, som senere er blevet benyttet af rus
siske forfattere, blandt andet af Wild i hans nyeste store verk: Die
Temperaturverhältnisse des Russischen Reiches. Ved siden af de russi
ske observationer i Vardö blev der også i tidsrummet 1840 til 1852
af kommandanten på Vardöhus fæstning udfort meteorologiske iagtta
gelser fire gange daglig væsentlig over temperaturen og vindens ret
ning og styrke.
1 En beregning heraf er senere foretaget ved det meteorologiske Institut og
en samlet fremstilling af temperaturens daglige periode i Trondhjem er publiceret
i Institutets årbog for 1869.
282
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
