- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1882 /
310

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

N. HOFFMEYER.
af hvilke de i det indre af Island navnlig have stor interesse, fordi
forholdene dér hidtil kun have været så lidet kendte. lagttagelserne
fra bilandene publiceres i anden del af Institiitets Arbog.
Vejrtjænesten baseres udelukkende på de telegrafiske vejrberet
ninger, som Institutet i løbet af formiddagen modtager fra 10 inden
landske og 28 udenlandske stationer. Kl. 1V4 om eftermiddagen ud
stedes vejrberetningen, der foruden en kort fremstilling af vejrforhol
denes faktiske tilstand samme dags morgen over Nord-Europa tillige
indeholder en angivelse af det sandsynlige vejr for den efterfølgende
dag. Denne beretning spredes ved statstélegrafens hjælp over hele
landet, således at den inden kl. 3 efterm. findes opslået på ethvert af
landets telegrafkontorer. Fra disse kontorer afgives desuden afskrifter
af beretningen til de lokale blade, der næsten alle udgå om aftenen.
Hovedstadens blade ligesom børsen, toldboden og et antal större rede
rier og søassuranse-selskaber bliver der inden kl. 3 efterm. ved budde
tilstillet hektografiske aftryk af et fuldstændigt vejrkort; de fleste
blade gengive dog kun vejrtabellen og beretningen, et enkelt (»Katio
nal-tidende») aftrykker imidlertid også selve vejrkortet.
Så længe vejrtjænesten er indskrænket til kun én gang om dagen
(om morgenen) at modtage telegrafiske vejrmeddelelser, vil forudsigelsen
af den næste dags vejrlig i det mindste for Danmarks vedkommende
ofte frembyde store vanskeligheder, der kun til dels kunne over
vindes ved at affatte vejrberetningen med stor forsigtighed; det er
derfor påtænkt i sommermånederne, hvor vejrforholdene have störst
interesse for agerbruget, tillige at organisere en eftermiddagstjæneste,
i lighed med hvad der alt længe har fundet sted i flere andre lande.
Skönt den nautiske afdeling af Institutet kun har bestået i nogle
år, er det dog lykkedes den at organisere et temmelig fuldstændigt system
af iagttagelser i de Danmark nærmest omgivende indhave, dels ved
oprettelsen af stationer på fyrskibe, fyr og andre kystpunkter, dels ved
at formå flere dampskibsførere til at føre meteorologiske journaler på
deres regelmæssige farter. Det har heller ikke frembudt nogen særlig
vanskelighed at indsamle et större antal meteorologiske journaler fra
Islands- og Grönlands-farere, så at Institutet allerede er i besiddelse
af et temmelig betydeligt materiale til belysning af de meteorologiske
og hydrografiske forhold i den nordligste del af Atlanterhavet.
Ved den statistiske behandling af dette materiale inddeles havet
i følge international overenskomst i kvadrater på enkelte grader,
296

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:19:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1882/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free