Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DDSIGT OVER DEN ZOOLOGISKE LITTERATUR I NORGE I 187 9 —Bl.
i temmelig stort antal ved Froöerne udenfor Trondhjemsfjorden for
at yngle h Disse meddelelser skylder forf. sågodtsom udelukkende
öernes ejer, der driver jagten efter dem rationelt. Denne hav
sæl henförte han tidligere under Phoca harbata, eller det navn, hvor
under arten i sin mörke (næsten ensfarvet brunsorte) dragt opbe
varedes i et par af landets musæer. Först i dec. 1880 havde forf.
undersögt et fra ejeren til universitetets musæum indsendt exem
plar, hvorved det viste sig, att Froöernes »Storkobbe» var Hali
choerus grypus. I den forhåndenværende afhandling har forf. i et
engelsk tidsskrift sögt at rette denne fejl, og gjengivet det væsentlige
af de tidligere meddelelser, der idethele giver en ret udforlig beret
ning om denne sælarts ynglehistorie. H. grypus yngler ved Norges
kyster i høstmånederne, i slutningen af september, ikke som i öster
söen i februar og marts.
Blandt de af stip. K. Collett udgivne ornithologiske afhandlinger
er den udforligste: Mindre Meddelelser, vedrörende Norges Fuglefauna
i Aarene 1877—80 (Nyt Mag. f. Naturv. B. 26, p. 254—394, Juni 1881.)
Disse meddelelser udgjöre en ny række observationer, der slutte
sig til den tidligere række for årene 1873—76, som er indfort i
samme tidsskrifts 23de bind (trykt i juni 1877), og omfatte sådanne
iagttagelser fra de senest forløbne 4 år, der i en eller anden hen
seende kunne antages at supplere de foregående rækker. Idethele
har det været forf:s hensigt, ligesom tidligere, at samle på et enkelt
sted alle de fra tid til anden gjorte observationer, indtil de engang
i fremtiden samlede kunne afgive materiale til en gjennemfört be
handling af dette afsnit af vor fauna. Ved udgangen af 1876 antoges
de i landet med sikkerhed fundne og videnskabeligt undersøgte fugle
arter at være 251, eller, om man tildeler Motacilla lugubris artsbe
rettigelse, ialt 252. I de seneste 4år (1877—80) ere tilkomne 3
nye arter, nemlig Motacilla melanope, Palh, Phylloscopus sibilatrix,
Bechst., samt Cygnus minor, Pall. Plertil komme yderligere 2, hvis
artsberettigelse er usikker, nemlig Picus pipra, Palh, samt Falco is
landus, Gmel.; antallet af landets fugle vil således ved udgangen af
1880 belöbe sig til 254, eller, om de ovennævnte 3 underarter med
regnes, til ialt 257. Af disse ruge årligt i landet omtrent 197 arter,
medens 12 ere at betragte som usikre rugefugle. Af de övrige ere
22 mere eller mindre hyppige under enkelte årstider (uden at ruge),
medens 26 må ansees som blot tilfældige besögere af landet.
1 Lilljeborg, »Sveriges och. Norges Ryggradsdjur». I. Däggdjuren, p. 701 (Upsala
1874); Fogh, Liltken & Warming, »Tidsskrift for popul. Fremstillinger af Naturviden
skaben», 5 Række 3 B. p. 14 (Kbhvn 1876); Collett, »Bemærkninger til Norges Patte
dyrfauna» (Nyt Mag. for Naturvidenskaberne, 22 B. I—2 H., p. 210, Chra. 1876).
300
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
