- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Fjerde Häftet. 1855 /
165

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian den fjerdes Personlighed og daglige Liv, (Slutning fra 3:die Hefte), af Fr. Hammerich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

àf hende, det er inte min Leilighed, det vil jeg spare, indtil
vi komme sammen igjen", vendte sig saa om, gik paa Stedet
ud af Slottet, satte sig i en Vogn og kjörte afsted til
Kjöbenhavn. Fru Kirsten yttrede sin Glæde uden Forbehold og
ilede saa stærkt med Reisen, at hun tog de förste de bedste
Heste, som Fiskemesteren havde ved Haanden, "hver af sin
Farve, skrev Kongen, som din Opvartning og Samvittighed
har været." Dette skete den 15:de Oktober; den 8:de
November blev den egenlige Beslutning om Skilsmissen taget.
Hun reiste over til sin Moder paa Fyen; sin
Hastværksgjerning kom hun vel snart til at fortryde, ikke desto mindre
vedblev hun at være ved godt Mod og sagde: "det skulde
ikke vare længe, förend hun var i sin forrige Stand", men
hun tog storlig Feil. Næste Aar fik hun Befaling at
begive sig over til Boller og Rosenvold, og Kongen kaldte det
endda "et for godt Logemente til hende, men det var
tilstaaet, for at hun kunde komme til Rolighed og inte
forkaste det Evige med det Timelige." Hun blev holdt saa
strengt, at hun kun af og til fik Forlov til at gjöre en lille
Reise. Kongen var döv for hendes Klager og Forestillinger
og svarede blandt Andet ganske koldt, da hun beraabte sig
paa den Livsfare, hun havde udstaaet i sine Barselsenge:
"ja den Besværlighed er inte ny, mens alle Kvindfolk
gemeen." Han lod sig nu ogsaa sikkert puste en Deel i Öret
af Vibeke og nedsatte en Kommission, som skulde forelægge
Kirsten Spörgsmaal angaaende Forholdet til Rhingreven,
hvilket hun vedblev at nægte, eller undgik Forklaring over ved
at give sig til at hyle og græde. Han skrev desangaaende:
"om Fru Kirstens Mund geraader i Bagflod, kan man da
vide, at Lögn er ingen Latin." Fru Ellen meente, at hun
endnu kunde trække en Vexel paa gammel Indflydelse hos
ham; hun vendte sig snart til den ene, snart den anden Side,
gjorde ham Besög, forsmaaede end ikke at indsmigre sig
hos Vibeke, og fik Börnene, hvem den Sag desuden, som
de voxede til, maatte være af Vigtighed, til at gaae i
Forbön for Moderen. Tilsidst tog ogsaa det mægtige
Svigersönneparti sig for Alvor af Sagen, dog Kongen var og blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/1-4/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free