Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den forandrede Vandhöide ved de danske Kyster af Etatsraad G. Forchhammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tørvemoser, som vi kalde Hængesæk eller Gynge, der
foroven have et tykt Lag af Mos, som neppe kan bære
et Menneske, under hvilket der findes sort muddret Vand,
undertiden af meget betydelig Dybde, hvorpaa der fölger
dyndformig Törv, der dækker den oprindelige Jordbund.
Naar man i disse Marsker gjennemborer Marskleret, der
kan have en Tykkelse af 20 Fod og derover, kommer
man til Vand, og Boret falder undertiden flere Fod ned.
Dette er ikke Resultatet af een Boring, men lignende
Forhold vise sig paa flere Steder i de nævnte Marsker.
Disse Erfaringer godtgjøre, at de stærkt beboede
frugtbare Marskegne hvile paa Vand, og Virkningen af dette
Underlag er, at de langsomt synke, hvorved de ere komne
saa dybt ned, at Regnvandet ikke længere kan gives
Afløb til Havet, men maa pumpes med smaae Møller op
i de høitliggende Flodleier, der bortlede Vandet fra de
høiere Egne. Dannelsen af denne Marsk kan neppe
tænkes paa nogen anden Maade end ved at antage, at
Tørvemosen paa disse Steder var en Hængesæk, da den
store Nordsøsænkning indtraadte, og Havet dækkede den
hele Kyststrækning. Leret vilde da som et eensformigt
Lag dække Moslaget, og det vilde allerede være voxet
til en betydelig Tykkelse førend Moslaget raadnede, nu
vilde Lerets stærke Sammenhæng, forbunden med den
Omstændighed, at Vandet ikke kunde undvige, fordi det
til alle Sider var indesluttet af faste Vægge, forhindre
Leret fra at synke tilbunds. Men disse Vægge ere ikke
aldeles uigjennemtrængelige for Vand, og det stærke
Tryk, som det tykke Marsklag udøver paa Vandets
Overflade, vil presse det langsomt ud, og derved foranledige
Marskens Sænkning. Det hændes ikke sjeldent, at
Diger, der formedelst deres store Vægt udøve et meget
stærkt localt Tryk, synke langt hurtigere end den øvrige
Deel af Marsken.
Denne paa Vand svævende Marsk er ikke
indskrænket til Holsteen alene, men forekommer ogsaa i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
