Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Shakspeares Skærsommernatsdröm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogenlunde ordentligt og fornuftigt Drama her pleier at
naae sit Culminationspunkt, er aldeles ingen; thi Stykket
er allerede til Ende i Midten af fjerde Akt, og den femte
kommer nu som et fuldkommen overflödigt Tillæg, hvori
Theseus og hans Omgivning ere Tilskuere ved et Drama,
der opföres af nogle over al Beskrivelse dumme og
karikerede Haandværksfolk, og hvori Forfatteren vel vil
give en Parodi paa en slet Tragoedie, spillet af ligesaa
slette Skuespillere. Men denne Parodi overskrider
saaledes alle Grændser, som selv de elendigste Forfattere
og Skuespillere pleie at sætte sig, og forvandles derved til
et saadant Vrængebillede, at det savner al Anvendelse
i det virkelige Liv, og derved ogsaa den Jordbund,
hvorpaa enhver Parodi, hvori der skal være nogen Mening,
bör staae. Skal Parodien her have nogen Anvendelse,
saa maa det nærmest være med Hensyn til Forfatterens
eget Stykke; thi det er i Grunden ikke stort urimeligere,
at en Karl med en Lygte, en Hund og en Tornebusk
skal forestille Maanen, og at en Bælgeflikker, der er
overströgen med lidt Kalk og har en Steen i Haanden,
skal forestille en Væg, end at Theseus, der ovenikjöbet
af Digteren er udnævnt til Hertug i Athenen, truer en
ung Pige med Klosteret, hvori hun skal bære
Nonnedragt sit hele Liv igjennem, hvis hun ikke vil föie sig
efter en egensindig Faders Villie (at dette Kloster ikke
er viet til nogen christelig Helgen, men til en hedensk
Gudinde, kan sikkert ikke retfærdiggjöre en slig i
Parodien sig forvildende Vilkaarlighed), eller, hvad der er
værre endnu, at Dronning Elisabeth sættes som Samtidig
med Theseus. Lægger man hertil, at Forfatteren viser
os en Alfekonge med hans Dronning og en heel Skare
af Alfer, hvilke Skabninger, som bekjendt, have deres
Hjem i Middelalderens eller i det ældre Nordens Overtro,
samt at han indförer en Deel Haandværksmænd (en
Snedker, en Tömmermand, en Bælgeflikker m. fl.), der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
