Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Shakspeares Skærsommernatsdröm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ubesindige Kjærlighed, den Gud, om hvilken Helena selv
siger, at han har Vinger og intet Syn.
Da iövrigt den Elskende, det være sig med Ret eller
Uret, bestandig er overbeviist om, at en höiere Tilværelse,
en vidunderlig og tryllerisk Herlighed gaaer ud fra den,
han elsker, der er istand til at forklare det jordiske Liv:
saa forudsættes altsaa her netop den dobbelte Verden,
der, ifölge hvad tidligere er anfört, udgjör det Væsentlige
i den romantiske Poesi, og hvoraf den ene udkaster en
höiere Glands over den anden. Saaledes vil da
Kjærligheden, ifölge sin inderste Natur, meget fortræffelig passe
til at være Midtpunktet i et romantisk Drama. Det er
vel ogsaa paa Grund af denne dybe Romantik, af denne
Forherligelse af Individet, at Kjærligheden er bleven et
af Udgangspunkterne for den Poesi, der först begyndte
efter Christendommens Indförelse.
Hvad forresten de fire Elskende angaaer, saa falder
det i Öinene, at det Charakteristiske hos dem er mindre
fremherskende end den lidenskabelige Pathos, ja
eftersom Situationen forandres, synes undertiden saavel
Hermia og Helena, som Lysander og Demetrius at skifte
Sind og Tænkemaade. At Shakspeare ikke har været
istand til at tegne hver Enkelt af dem med individuelle
Træk, er vel neppe rimeligt, da han i saamange af sine
Dramaer har viist, hvor store hans Evner i denne
Henseende vare. Uden Tvivl er det da med velberaad Hu,
at han her holder sig til det meer Almindelige; thi han
har rimeligviis troet, at det ligger i den Lidenskabs
Væsen, han vilde skildre, at den, saalænge den hersker,
trænger det Individuelle tilbage.
Betragte vi det Charakteristiske overhovedet, saa
lader det sig vel ikke negte, at dette allerede i den
tidlige Ungdom kan være tilstede, men den fuldendte
Udvikling og skarpere Udprægning deraf synes dog som
oftest at tilhöre en modnere Alder. Hos Ynglingen og
den unge Pige findes der tidt ligesom en bölgeformig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
