Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Shakspeares Skærsommernatsdröm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tro, thi ogsaa her er det et Kjærlighedseventyr (Pyramus
og Thisbe), der skal fremstilles. Men hvad der endnu
er mærkeligere, naar vi see bort fra den parodiske
Udförelse og kun betragte den til Grund liggende Fabel
i dens inderste Kjærne, saa opdage vi, at den saa
temmelig ligner den, der ligger til Grund i Romeo og Julie,
i hiint Drama, hvori Kjærlighedens Magt, dens
hurtig-forbiilende Glæder og dens bittre Vee og uendelige Smerte
med en saadan Farveglands og poetisk Herlighed ere
skildrede, at der vel aldrig har været fremstillet eller
vil blive fremstillet noget Digterbillede, der i denne
Henseende kan sammenlignes med dette Værk.
I Pyramus og Thisbe (her taler jeg kun om det
ældre Eventyr, uden Hensyn til det Udseende, det faaer
under Haandværkernes Hænder) see vi to Elskende, der
hindres i deres Lykke af Forældrenes Fjendskab.
Tilsidst sætte de hinanden Stævne ved en gammel Konges
Grav; Thisbe kommer først, men forfulgt af en Løve
taber hun sit Slør, som Løven sønderriver. Nu kommer
hendes Elsker, og da han seer Sløret blodigt, troer han
at hans Elskede selv er sønderrevet, og dræber sig da i
Fortvivlelse derover; siden vender Thisbe tilbage, seer
sin Elskers Liig og fölger ham i Døden. — I Romeo og
Julie hindres ogsaa de Elskendes Lykke af Forældrenes
Fjendskab. Ogsaa her troer Romeo (skuffet af et
uheldigt Sammentræf) at hans Elskede er død, og dræber
sig selv i Fortvivlelse derover. Da Julie, der ligeledes
meente at sætte ham Stævne ved Graven, seer hans Liig,
fölger ogsaa hun ham i Døden, ligesom Thisbe fulgte
Pyramus. Naturligviis er her kun Tale om de enkelte
store Grundtræk, de ydre Forhold derimod ere høist
forskjellige, adskillige væsentlige Tillæg findes ogsaa i
det yngre Eventyr; men i hine Grundtræk er der dog,
hvis jeg ikke feiler, en Overeensstemmelse, der vanskelig
kan miskjendes, naar man först har faaet Syn derpaa.
At Grav og Kjærlighed ligge nærved hinanden, er vistnok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
