Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Shakspeares Skærsommernatsdröm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
thi Nattens Mörke forhindrer dem fra at see hverandre.
De ere Alle trætte og falde snart i Sövn, Lysander ved
Siden af Hermia, Demetrius ved Siden af Helena.
Disse Scener, hvori de to Medbeilere ledes vildt i
Skoven, synes ifölge deres Natur at maatte være mere
episke end dramatiske. Men ogsaa her viser Digteren
sit dramatiske Geni; thi Puk veed saaledes at lokke og
tirre de to Elskere, at der opstaaer en heftig Forbittrelse
i deres Sjæle. Denne voxer endnu derved, at deres
Haab om at naae hinanden hvert Öieblik skuffes; thi
snart klinger vel Puks Röst lige ved Siden af dem, snart
langt borte i Skoven. Saaledes kommer der i disse korte
Scener, lige imod hvad man skulde troe, en meget stærk
dramatisk Bevægelse.
Al den Forvirring, hvoraf Sjælen kan betages om
Natten paa slige eensomme Steder, alle de Syner, den
ophidsede Indbildningskraft kan troe at see (jfr. Puks
Ord, da han vil forfölge Haandværksfolkene), tilskrives
saaledes en drillende og forlokkende Alf eller Nisse,
der driver sin Spög ved Nattetid i Skoven; dette stemmer
ganske med Aanden i de gamle Eventyr.
Da nu endelig Puk seer dem alle Fire sovende,
kryster han Saft af den fortryllede Blomst paa Lysanders
Öienlaag; derefter siger eller snarere synger han nogle
Ord, hvilke halvt klinge som Ironi, og der maaskee
antyde, at han ikke er saa ganske fornöiet med at
Forvirringen skal ophöre; men denne Gang tör han dog
ingen ny Forstyrrelse anrette, thi han er nödt til at give
efter for Oberons höiere Magt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
