Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Shakspeares Skærsommernatsdröm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Thisbe kommer siden til sin Ret. Bottom er, som
sagt, vendt tilbage, han har talt med sine Kammerater, og
deres Drama bliver virkelig i femte Akt opfört for
Theseus og hans Omgivning, hvoriblandt Lysander og
Demetrius med deres Elskede ogsaa ere tilstede.
Tragoedien selv hörer til noget af det Lystigste, og de
Bemærkninger, hvormed Tilskuerne ledsage den, sikkert til noget
af det Vittigste, Shakspeare har skrevet. — Men blandt
Andet siger ogsaa Theseus: „Det Bedste af dette Slags
er kun Skyggespil, og det Sletteste er ikke slettere, naar
Indbildningskraften kommer det til Hjelp.“ Denne
Bemærkning passer vel i en Herskers Mund; men vil man,
hvad man uden Tvivl har Ret til, ogsaa betragte den
som et Udtryk for Shakspeares egen Mening, da er den
det beskedneste Ord, som en Digter nogensinde har
udtalt om sin egen Virksomhed, og den ædleste, mildeste
Dom, der nogensinde er bleven fældet over et mislykket
Værk. Saaledes kan alene den Digter tænke, der har
naaet det Standpunkt, hvor selv det Höieste, hvad
Mennesket kan frembringe, kun vieer sig som et ringe Værk
imod det Liv, der udspringer af Tilværelsens evige Kilde.
Uagtet denne femte Akt strengt taget ikke hörer
med til den dramatiske Handling, og uagtet den, naar
man blot betragter Fremstillingen paa Theatret, kan
ansees som en Feil, saa er den dog, med Hensyn til det
Heles Harmoni, aldeles ikke overflödig. Efterat vi nemlig
have fulgt de Elskende i deres Ulykke og seet dem
hildede i Trylleriets Blendværk, saa trænge vi ogsaa til
den Beroligelse at see dem befriede derfra i en sikkret
Tilværelse og i glad Forudfölelse af den Lykke, de gaae
imöde.
Det er besynderligt nok, at de Stropher, der
fremsiges af Pyramus og Thisbe paa Pröven i Skoven, ere
udeladte under Opförelsen i femte Akt. Heller ikke
mærker man noget til Pyramus’s Fader eller Thisbes
Fader, uagtet der dog i förste Akt siges, at de skulle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
