Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Om vort Examensvæsen, navnlig om Afgangsprøven ved de lærde Skoler og Universitetets Embedsexaminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
atter mindre farlig ved Universitetet. Men overalt kan
den före til Blændværk og Aandlöshed.
Er det alvorlig meent, hvad der ofte siges og er let
sagt, at man betragter Examen som det Underordnede
og Underviisningen som det Overordnede, vil der være
Adskilligt at forandre efter denne Betragtning, baade
i Skole og Universitet. Indtil videre er det af Vigtighed
at faae Examensvæsenet saaledes ordnet, at dets
Tilbagevirkning paa Underviisningen kan blive saa nyttig og
saa uskadelig som muligt.
*
Hos os har det indtil for faa Aar siden været
Universitetslærernes Hverv at afholde Examiner saavel ved
Adgangen til Universitetet (Examen Artium) som ved
Afgangen derfra (Embedsexaminer). Skoledisciplene
bleve prövede af Fremmede og Studenterne af deres
Lærere; det Omvendte skulde synes naturligere. At vi
istedenfor Adgangspröven ved Universitetet have faaet
en Afgangspröve ved Skolerne selv, er en god
Begyndelse til Reform og et vigtigt Skridt fremad, om
det end fra först af kun er en Forandring i Sted og
Personer. Men det hörer til de Forandringer, der virke paa
Aanden i den hele Indretning og först lidt efter lidt gribe
igjennem.
Bestemmelserne om denne nye Ordning af vort lærde
Skolevæsen indeholdes i Ministeriets Bekjendtgjörelse af
13de Mai 1850. De gaae deels ud paa at lade
Skolerne fuldföre og afslutte Underviisningen i det fælleds
Grundlag af Skolevidenskaber, en Underviisning, som för
blev fortsat ind i det förste akademiske Aar, deels paa
at lade dem selv holde Afgangspröven, der tillige giver
Adkomst til akademisk Borgerret. En Vanskelighed med
Hensyn til Underviisningen laae i de mange
Realskolefag, der siden Aarhundredets Begyndelse ere optagne i
den lærde Skole, hvor de ret have fölt sig hjemme og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:42 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordutid/2-1/0121.html
