Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om vort Examensvæsen, navnlig om Afgangsprøven ved de lærde Skoler og Universitetets Embedsexaminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke önske disse Beqvemmeligheder tilbage, naar de
betænke den Materialisme, der maatte fölge af de lærde
Skolers aarlige Dyst om Charactererne. Et
Sammenligningsmiddel som det, vi i Danmark og Norge en
Tidlang have havt i Examen Artium, vil man neppe finde
Sidestykket til i noget Land eller nogen Tid; de iranske
saakaldte „almindelige Concurser“ kunne slet ikke komme
i Betragtning, da de faa Skoler, der deeltage, kun stille
nogle udsögte Disciple og disse kun til skriftlig Pröve.
Hos os var det en almindelig Concurs, gjennemfört paa
alle Fag og paa alle Disciple; den kunde ikke, som ved
det militäre Aspirantvæsen, undskyldes med, at den
gjaldt et Gode, som man udelukker en Anden fra ved
selv at opnaae det; alligevel var den gjennemfört og
opfyldte Disciple, Lærere, Forældre med meer eller
mindre bevidste Examenstanker. Ved Ophævelsen af Examen
Artium er Concurs-Systemet, for de lærde Skolers
Vedkommende, faldet sammen, men dermed tillige den
hele Grundbetragtning af Skolen, ikke som et Drivhuus,
endsige en Frugthave, men som et Forraadskammer for
törrede Kundskaber og henkogte Meninger; thi
under denne Form kan Underviisningen bedst gjöre sit
Udbytte gjældende ved en fagdeelt Examen. At den
under denne Form ogsaa bibringer de Unge en skuffende
Forestilling om at være færdige med deres Problemer,
gjör kun Slægten gold og gammelklog. Der vil herefter
blive lagt mindre Vægt paa Underviisningens synlige
Frugter; at der bliver lagt saameget mere Vægt paa en
frugtbar Underviisning, maa være alle de
Vedkommendes fælleds Bestræbelse.
Universitetet spörger kun om Moden eller Ikkemoden;
men forsaavidt det indrömmer akademisk Borgerret, med
Adgang til at höre Forelæsninger og tage Examen, kan
det ikke opgive sit Krav paa en dertil svarende
Modenhed og Almeendannelse. Den bedste Garanti herfor er
for de Skolesögendes (ikke for Privatisters)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
