Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om vort Examensvæsen, navnlig om Afgangsprøven ved de lærde Skoler og Universitetets Embedsexaminer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sandhed, og for saa vidt er det ikke blot for Fölgernes Skyld
utilraadeligt, men principstridigt, efter god Skoleorden
at lade Lærerne som saadanne holde Examen. Endog
blot at see dem som Medlemmer af en blandet
Examenscommission, er for den akademiske Höiskole betænkeligt
nok. Thi det maa man forudsee: naar de ikke blive
principielt udelukkede, ville de være de virksomste
Medlemmer. Betragter man imidlertid Sagen ikke fra
Universitetets og Studeringens Synspunkt, men fra Statens
og Embedsaspiranternes, kan man sikkert ikke önske
Universitetets Lærere udelukkede fra en saadan
Medvirkning; thi de ville i Reglen være bedst istand til at
opfinde og stille Spörgsmaalene, til at forstaae Svarene, til
at betrygge en forsvarlig Pröve. Saalænge der gives
faste, lönnede Statsembeder eller lignende Stillinger, for
hvilke det Offentlige bærer Ansvar, maa Staten have
Sikkerhed for, at de Adkomster, den kræver, ere tilstede
og, om muligt, hvorvidt de ere tilstede, og de, som beile
til at indtræde i dens Tjeneste, have Krav paa at pröves
og bedömmes saaledes, at de kunne gjöre deres
Adkomster gjældende ligeoverfor Medbeilere. Desuden ville de
forberede sig saameget flittigere, jo forsvarligere Pröven
bliver, og saaledes har endog Universitetet, som
Læreanstalt, sin Nytte af Embedsexamen, svarende til de
Offre af Tid og Kraft, den kräver, om Universitetstererne
skulle tage Deel i den. Ikke engang Examenstimerne
selv ere ufrugtbare for Docenten, som paa Kathedret har
saa ringe Leilighed til at lære af sine Disciple; der har
f. Ex. i en Periode som den hegelske været Adskilligt
at lære for Docenterne, ved at höre den philosophiske
Dialekt ligesom parodieret af de unge Tænkere. Endelig
maae vi ikke oversee, at det selv ved en fremmed
Examinator er gjörligt, at gaae paa Spor efter, hvorledes han
vil spörge og önsker svaret, om det end ikke er saa let
som ved Professoren, der siger det i sine Forelæsninger:
man hörer efter under Examinationen, for en anden Gangs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
