- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Anden Aargangs förste Hefte. 1856 /
170

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det statsvidenskabelige Studium ved Kjöbenhavns Universitet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som frembyder sig for Tanken, og hvoraf dog langtfra Alt kan
medtages, naar ikke dette Bifag skal voxe op til et uoverkommeligt
opus for den samvittighedsfulde Studerende. Paa den anden Side
er det ogsaa aabenbart, at noget Andet skal meddeles, end den
historiske Skolelærdom, hvori Pröve aflægges, inden Adgangen til
Universitetet som Student aabnes, om Man end kunde tænke sig
samme gjentaget i et vidtlöftigere og indholdsrigere Omfang; mange
Begivenheder, som hidtil optoge en stor Deel af den historiske
Viden, maae træde i Baggrunden. Det gjælder nu hovedsageligen
om at see Staternes indbyrdes politiske Forhold, at skue de Ideer,
som have bevæget Folkene og derved givet enhver Periode i
Historien sit særegne Præg; Krigsbegivenhederne til Exempel maae træde
tilbage for deres Resultater, Fredslutningerne, Kongerækkerne kunne
ikke spille nogen Hovedrolle, denne tilkommer derimod utvivlsomt
de forskjellige politiske, sociale, religiöse og nationale Spörgsmaal,
som enten alt have faaet deres Lösning eller endnu den Dag idag
vente paa samme.

Iblandt de juridiske Discipliner bliver utvivlsomt Dansk
Retsencyclopædi den vigtigste og vanskeligste, og efter
Nationalökonomien optager dette Fag vistnok forholdsmæssigt den meste Tid for
de statsvidenskabelige Studerende. Hensigten med samme er at
meddele de vordende Kandidater et Overblik over de vigtigste Dele
af Fædrelandets Lovgivning, og at give dem en dybere Indsigt i de
Brancher, for hvilke de som tilkommende administrative
Embedsmænd ville eller kunne faae særlig Anvendelse. Der er derfor af
de tvende Professorer, som herover have holdt Foredrag, Etatsraad
Krieger og Professor Gram, foruden en almindelig Indledning,
hovedsageligen dvælet ved de tinglige og obligatoriske Retsforhold, og
tilföiet en kortfattet sammentrængt Oversigt over Familie- og
Arveretten. Denne sidste i en vidtlöftigere Form — saa at alle de forskjellige
vigtige Qvæstioner, som kunne opstaae, dröftes — kan kun have
Interesse for den egentlige Jurist, hvilket ligeledes gjælder om de for
denne saa vigtige Hovedfag, Proces, Kriminalret og Romerret. Det
er ogsaa kun ved at kaste saa store og vanskelige juridiske
Discipliner overbord, at der bliver Tid til med nogen Grundighed at
studere de ovenomtalte i saa nær Forbindelse med hele Statslivet
staaende Videnskaber, men det kan ikke nægtes, at Man under
Læsningen af Dansk Retsencyclopædi ofte maa föle Savnet af en
större og videregaaende juridisk Viden, at det netop, fordi Faget
staaer temmelig isoleret, bliver ikke lidet vanskeligt at optage samme
in succum et sangvinem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:25:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/2-1/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free