Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at vidne om, at Mythen længé har overlevet
Hængnings-skikken, — dog ikke Offringsskikken. Geirristningen
ved-blev som Skik mellem de Sotdöende, og selv denne var kun
en Nödhjelp for den, som ei faldt i Strid, at han alligevel
skulde komme til Odin. Den almindeligste Offringsmaade
var at falde i Striden, og dertil sigter Snorre, naar han
siger om den historiske Odin (Yngl.S. 10): ”Odin döde paa
Sotteseng, og da han var Döden mer, lod han sig merke
med Geirsodd, og tilegnede sig alle vaabenbidte
Mænd”
Alle vaabenbidte Mænd ere altsaa Offre til Odin;
lige-saa alle hængte, geirristede Mænd; den, der ikke faldt for
Yaaben, lod sig derfor hænge, saaret med Geir, eller senere
blot merke med Geirsodd. Men naar vi vide dette, blive et
Par Vidnesbyrd af Tacitus af Betydning. Han fortæller
nemlig (Ann. XIU. 57) om en Krig mellem et Par tydske
Stammer saaledes: ”Men den for Hermundurerne heldige
Krig blev saa meget mere ödelseggende for Chatterne, fordi
de (paa begge Sider) forinden indviede den fiendtlige
Hær til Mars og Merkur, ifald de tik Seier, og et
saa-dant Löfte betyder, at Heste og Mænd, alt Beseiret
bliver fuldstændig nedhugget*).” I Germ. 9 siger han
om alle Germanere: ”Blandt Guderne dyrke de mest
Merkur, til hvem de ogsaa pa visse Dage holde det for Pligt
at offre Menneskeoffre. Hercules og Mars forsone de
(derimod) med tilladelige Dyreoffre **).” Endelig kan her
bemerkes, at allerede Tacitus omtaler Hængningen (Germ.
12): ”Straffen er forskjellig efter Forbrydelsen. Forrædere
og Overlöbere hænge de op i Træer; Ukrigerske, Feige og
de, som paa sit Legeme bære Skjændselsmerke, dykke de
*) Man skulde vent«*, at her alene var Tale om Merkur d. e.
Wodan; rimeligviis har Tacitus tilföiet Mars, fordi ban tillige
har hört, eller sluttet sig til, at den fiendtlige Hær indviedestil
Krigsguden d. e. Wodan. Ogsaa Prokop gjengiver, som vi
have seet, Thuliternes höiesle Gud (Odin) ved Ares, fordi ban
var Krigsguden.
**) Hvilke Guder der skal forstaaes ved Hercules og Mars, er ikke
godt at sige. Saa meget see vi her, at det er Meikur alene,
ikke Mars tillige, hvem Menneskeoffre bragtes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
