- Project Runeberg -  Nordisk universitets-tidskrift / Femte Aargangs förste Hefte. 1859 /
124

(1854-1866)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i og for sig er mörk, bliver derved endnu langt mörkere, og den
Byrde, der kommer til at hvile paa Kirkens Hvælvinger, er
betænkelig stor. Endda strækker Pladsen ikke længer til; mange Steder
maa Bögerne staa i dobbelte Rækker paa Hylderne, og mangen ny
Bog har ondt ved at finde Plads der, hvor den hörer hjemme. En
Udvidelse af Localet er rent. umulig; der har længe kun været Et
at gjöre for Universitetet, at bygge en ny Bibliotheksbygning. For
40 Aar siden kunde de store Udgifter gjöre et saadant
Byggeforetagende umuligt, for 20 Aar 6iden maaske vanskeligt nok; men de
sidste Aars höie Kornpriser have gjort det muligt for Universitetet
at samle et Byggefond, hvorved det, understöttet af Communitetet,
har kunnet opföre foruden denne Bibliotheksbygning et chemisk
Laboratorium og forberede et astronomisk
Observatoriums Opførelse, uden at Tanken om Opførelsen af en ny
Museumsbygning og en passende Udsmykning af
Universitetets Festsal trænges for langt tilbage. En Grund har
allerede længe været bestemt til Bibliotheket i den Firkant,
som indesluttes af Nörregade, Frue Plads, lille Fiolstræde og
Krystalgade. Af dette Areal, som allerede fra Christian den
Tredies Tid har tilhört Universitetet, indtages Grunden imod
Nörregade af den gamle Communitetsbygning, opført efter Branden
1728, men rigtignok betydelig forandret i senere Tider, og nu benyttet
dels til Contoirer, dels til Museumslocaler med tilhörende
Professor-boliger; Grunden ud imod Frue Plads indtages af den egentlige
Universitetsbygning, som først i Aaret 1836 blev indviet, efterat den
ældre Bygning var afbrændt ved Bombardementet 1807. I det Indre,
stödende op til Universitetets Solennitetssal, ligger den gamle
Con-sistoriumsbygning, som ene har overlevet de store Ildebrande.
Grundene ud imod Fiolstræde og Krystalgade og en stor Deel af det
indre Areal har indtil den sidste Tid ligget hen til Haver og
Gaards-rum, eller ogsaa var der opført mindre Huse eller Skuur derpaa.

Allerede i Aaret 1819, da man, efter at Krigens Ulykke og den
værste Pengenöd syntes endt, haabede at kunne tage fat paa
Gjen-opførelsen af den afbrændte Universitetsbygning, udkastede
Stadsbygmesteren, Prof. Malling, en Plan til Bebyggelse af hele den
omtalte Fiirkant; Planen, som desværre synes forsvunden, blev ikke
udført. Kun Universitetsbygningen blev virkelig opført og det
rimplere end Bygmesteren fra først af havde tænkt sig det; de
andre Bygningers, navnlig vel allerede dengang en
Bibliotheks-og en Museums- Bygnings Opførelse, blev udsat til senere Tider. Men
Trangen voxede med Aarene, og i Aaret 1848 blev der af Consi-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:28:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordutid/5-1/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free