Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Idee, end om selve Ideerne, hvis Sandhed eller Usandhed en
Afstemning i hvert Fald ikke kan afgjöre. Men derfor bör Congresserne
eller de praktiske Möder ogsaa vel vide at afgrændse og fastsætte
deres Virksomhed.
Det lille Land Belgien, hvis Dygtighed og Driftighed man ogsaa
i denne Henseende maa beundre, har som bekjendt været
„Con-gressernes Landw ; men de skandinaviske Riger staae dog ikke
tilbage. De have tidlig fulgt med; og medens i andre Lande, i
Belgien f. Ex., det förste Stöd og den bevægende Kraft især er
udgaaet fra og ledet af Regjeringen, saa maa det siges til Roes for
Norden, at her har Regjeringen ikke behövet at gaae i Spidsen, her
have de private Bestræbelser gjort Begyndelsen, ledet og udført
Bevægelsen, men ogsaa været kraftig understöttet af en redebon
Regjering. Det vil tillige vise sig, at denne Bevægelse for en Deel
skyldes de nordiske Universiteter; ikke blot derved, at de
skandinaviske Naturforskermöder, der i sig bare Spiren og Exemplet til alle
senere Möder, i Hovedsagen udgik fra Universiteterne, men ogsaa
derved, at Universiteterne og Videnskabsmændene paa enhver Maade
have understöttet, fremmet og taget Deel i de fleste af disse Möder.
Dette gjælder navnlig om det i Sommeren 1858 i Kjöbenhavn
afholdte almindelige Möde paa en hygieinisk Congres for de tre
skandinaviske Riger, og en kort Omtale af dette Möde synes derfor vel
at turde fortjene en Plads i et nordisk Universitetstidsskrift.
Kan der om de andre större Möder mellem Svenske, Norske og
Danske med nogen Grund anføres, at de mere eller mindre ere
Af-fbdninger af Naturforskermöderae, da kan det ligefrem paavises for
den hygieiniske Congres; thi det var paa Naturforskermödet i
Christiania i Aaret 1856, at Beslutning om dette Möde blev fattet i
Lægernes Section, efter Forslag af Dr. A. G. Carlson fra Stockholm.
Beslutningen blev fattet med Eenstemmighed; thi hos Alle var
der upaatvivlelig en Fölelse af at man saaledes vilde kunne stifte
nok saa megen Nytte som ved de bare videnskabelige Discussioner
og ca8ui8tiske Meddelelser, og Alle vare overbeviste om, at den
saa-kaldte hygieiniske Reform, der gaaer ud paa at gjennemføre
Sund-hedspleiens Fordringer, til Gavn for Samfundet, som for den Enkelte,
og fremfor Ah for den Fattige, derved kraftig vilde fremmes; Alle
erkjendte endelig Trangen til denne Reform her i Norden og
Nöd-vendigheden af at vække Sandsen derfor hos Alle. Derfor vedtoges
det ogsaa at Indbydelsen skulde udgaae til Alle. Thi det er ikke
blot for Alle, men ogsaa ved Alle og gjennem Alle at Reformen
*kal iværksættes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
