Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Klasser, af hvilke f. Ex. den sidste havde 16 Tønder
Land paa 1 Tønde Hartkorn.
Engjorden opmaaltes ikke, men vurderedes blot efter
det Kvantum og den Kvalitet Hø, den kunde afgive, og
ligeledes som for Øerne og Jylland. Ogsaa bleve Skovene
ansatte til Hartkorn tilligemed Molleskyld og Tiender, samt
Fiskestader, Færgeløb og Broer. Ved Opgjørelsen af den
til Hartkorn ansatte Jord fik man et Beløb af 362,085
Tønder Hartkorn, der var omtrent 80,000 Tønder mindre end
efter Matriklen af 1664. Da Staten ikke kunde taale en
saa betydelig Forringelse af Indtægter, som dette vilde
medføre, corrigeredes Hartkornsansættelsen uden videre ved at
give den en vilkaarlig Forhøielse, navnlig i Nyborg Amt.
Paa denne Ansættelse afjorden til Hartkorn hviler vort
hele nuværende Beskatnings væsen, forsaavidt der er Tale
om Jord og dennes Benyttelse, Den hele Matrikulering
var jo vistnok god for sin Tid, men foruden alt det, der
ellers kan siges imod den, skal der her blot gjøres
opmærksom paa, at deels var Opmaalingen langtfra nøiagtig,
hvilket dog paa dette Sted ikke videre kan godtgjøres, da man
ikke optog Kart over det opmaalte Terrain, deels har
Tiden nødvendigviis maattet medføre store Forandringer i
Jorderne og disses Behandling. Imidlertid kan Rømera
Arbeide derved ikke forringes; fulkomment kunde det ifølge
sin Natur ikke være; men der er, selv om ikke andre
Vidnesbyrd for dets Fortræffelighed findes, tilstrækkeligt
Materiale til en retfærdig Bedømmelse af det i mange og
vidtløftige Protocoller over den udførte Maaling og Taxering,
som endnu opbevares i Matrikelarkivet; thi ogsaa i disses
Indretninger viser sig Rømers Indsigt og Skarpsind. At
heller ikke Samtiden i den Henseende dømte ilde om hans
Arbeide, indsees vel ogsaa deraf, at Kongen vedblivende
indledte ham i mange Sager af Vigtighed og gav ham de
Æresbevisninger, som en Borgerlig paa de Tider kunde
op-naae; saaledes fik han Sæde i Cancelliet med Titel af
Cancel-lieraad 1688 22de Sept. Meget hellere maa man derfor sige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
