Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en naturlig Trang, at de Ligestemte søge hinanden, saa
ligger der og for enhver af dem, allerede i denne Trangs
Tilfredsstillelse, en Forhøielse af hans eget Liv, en
Udviklingskraft for hans eiendommelige Evne.
Danmark og Norge — var deres lange Samliv maaske
en blot tvungen og unaturlig Forening? Er der Intet af
dette Fælles, som har faaet en saadan Indvæxt i vor
Folkestamme, at det kræver fortsat Samvirken, og skal vi
frakjende os saa mange uerstattelige Goder, der ere vore,
skjønt tillige Danmarks? Lad mig nævne, hvad der er af
høieste Betydning. Dette Skriftsprog, som kaldes dansk,
som vor Holbergs Aandsklarhed har gfvet Præg, som hører
til den moderne Sprogverdens skjønneste Dannelser — det
er i Sandhed Eders Modersmaal. I dette Sprog er Eders
Tankeliv udvoxet, og næret med de høieste Ideer. .
Hver-gäng I skrivende eller talende forstyrre dets Bygning,’
krænke dets Aarid, nedsætte I selv Eders Udtryksevne. I
dette Sprog har al Norges Folk gjennem Aarhundredér
fundet Betegning for- det Hellige, modtaget Religionens
Belæring og Trøst, og for Dalenes iSlægter omfatter
Skriftsproget ligesom en høiere Tilværelsens Kreds, der hæver dem
op over Fjeldskyggen. Er nu alt, dette idel Unatur og
Udvorteshed, der skal og kan afstreifes — Hvo maaler da
vor aandelige Armod til denne Dag og vor Vanmagt til
fremtidige Udviklinger! Og nu de store Indstiftelser for
Videnskab, Kirke og Stat, der er oprundne af vor
Forening med Danmark — blev ikke vort hele Samfundsliv, ja
vor Frihed selv udviklet af disse Former, der siden har
støttet vor Selvstændighed og tillige vist sig smidige nok
til frugtbare Omdannelser? Ja selv vor Giands fra
Saga-oldet, i hvis Betragtning vi mere og mere søge Forklarelse
og Selverkiendelse, den fremsteg af vort Samliv med de
Danske. Ikke over Fjeldtinden, men over det lave Agerland
gjenoprandt fra Dybet denne Giands og Slettens Mænd
hilsede den først, hilsede den ogsaa som deres Dagning.
Men hvor mærkeligt — da disse dybe Erindringer be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
