Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217"
Welhaven villet avsøke de trakter han reiste igjennem for
sagn og folketradition — det var jo 40*aarenes fremherskende
interesse. Men for det første manglet Welhaven for en stor
del det sikre grep og den utvungenhet som vel maa til
for den som vil komme i kontakt med folkelige sagnfor*
tællere, og for det andet var han aldeles hjælpeløs hvor det
gjaldt at gjengi uforfalsket folkelig tale, her kom hans noget
abstrakt farvede, refleksionstyngede prosa ganske tilkort.
Særlig pinlig virker denne Welhavens avmagt i gjengivelsen
av Kirsti Gudbrands knotede vendinger (s. 125 f.).
Men hvor der er tale om stille at iagtta og medfølende
at leve sig ind i folkelivet, ikke mindst sjælelivet hos folket,
der trænger Welhavens blik dypt. Det er næsten rørende at se
med hvilken andagt Welhaven gaar til den opgave at iagtta
og skildre de folkelige typer han møter. Han gir deres
fysiognomi og dragt i faa, raske træk. Under baatfartene
og skogturene vender hans dype, granskende øine gang paa
gang tilbake til disse skikkelser, han leter sig frem til deres
tankeliv og forestillingskreds, med sine følsomme nerver
oplever han paa sig selv hvordan skog og fjeld og sjø paa
hver enkelt flek han drar forbi, maa gripe ind i sjælelivet
hos fjeldgaardenes befolkning og gi det den bestemte natur*
bundne betoning.
Skildringen av Vestre Bergsund og bondegaarden ind*
under Ramberget gir intime, karakteristiske miliøer, fulde av
stof for tanke og fantasi.
Welhaven følte selv trang til at inderliggjøre og utdype
disse eiendommelige indtryk av folkets livskaar i avdalene.
»Der paakom mig en Lyst til at dvæle længere i den
gamle Bjørneskyttes Kreds, for at betragte disse Folks Gjer*
ning nærved, og opleve med dem, hvad der især kunde være
betegnende jor deres Kaar«, skriver han om sin avsked fra
Rambergsgaarden.1)
Men hvor flygtige og skitserte indtrykkene end er, frem
i) VII, s. 144.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
