Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267"
ene kan fremgaa i sit Væsen og med fuld Beskuelighed« (se
ovenfor s. 71 og s. 27).
Paa grundlag av denne tankerække kunde Welhaven
hævde »Poesien som en selvstændig skjøn Kunst der . . .
virker som en saadan ved en høi Klarhed og Fuldendthed.«
Ut fra denne tankegang fremgik intelligenspartiets ind«
sats i 30«aarene med logisk nødvendighet. Den som selv vil
erfare og beskue, gjør oprør mot autoriteter og systemer og
lar sig — ialfald principielt — ikke binde av dogmer og
teorier. Derav den nye, revolutionære literaturkritik, kravet
om større psykologisk indsigt hos digterne, de skjærpede
fordringer til levende og individuel karakteristik, til et gjen«
nemført og historisk korrekt miliø.
Vi har set hvordan Schweigaard og Welhaven omtrent
samtidig gjorde sig til talsmænd for denne nye realistiske be«
vægelse, hvordan de uavladelig arbeidet paa at utdype dens
teoretiske grundlag, og skridt for skridt naadde frem til en
klarere og klarere erkjendelse av dens forskjellige problemer.
Schweigaard gav denne voksende indsigt et klassisk uttryk:
»Virkeligheden er ikke et Kar, som man kan gribe i dets
Hanker for med een Fangst at bemægtige sig dens flydende
Indhold; den er en rindende Strøm som vi maa følge; thi
tor os standser den ikke« (se ovenfor s. 50).
Imidlertid begyndte ogsaa yngre kræfter at ta fat paa
de praktiske opgaver som forelaa.
Welhaven hadde brukt nye realistiske synspunkter i
sin æstetiske detaljkritik og paa den maate begyndt at rydde
grunden for moderne virkelighetsskildring.
Nu kom A. N. H. Stenersen til og aapnet en diskus«
sion om betingelsene for en nutidsdigtning i almindelighet,
samtidig som han viste sig som en begavet og vel rustet tals«
mand for moderne psykologisk literaturvurdering i sit forsvar
for Norges Dæmring.
P. J. Collett samler sine kræfter om at hævde de rent
nationale opgaver. Han stiller kravet om at samtidens norske
digtere skal behandle samtidens norske konflikter, han disku«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
