Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Enkeltbilleder fra norsk-amerikansk litteratur og kunst - Sorg. Av Peer Strømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437
ikke dø fra mig?» sa Søren, han stod ved sengen og
stirret paa hende. Saa spurte hun efter Halvor. Han
blev løftet op av vuggen og holdt hen til moren. Saa
tok hun Søren i haanden og trak et dypt suk. Saa
efter et ophold et til; og saa sa Gunhild sagte og høi*
tidelig at nu var det overstaat. Det var det hele. Det
var hændt saa mange ganger, og det gjør likesaa ondt
for Søren Helgeson som for de Forenede Staters præ*
sident; men man siger ikke saa meget om det.
Søren bøide sig bort over sengen, og saa rettet han
sig op og gik ut til huggestabben. Han tok bilen som
der laa, og gik med den bort til fjøsvæggen, hvor den
folkevonde oksen stod og tygget drøv og ikke visste
ordet av før den fik et slag i panden og styrtet om.
Søren gav den et par slag til, saa han visste den ikke
kom til at staa op mere. Saa la han bilen fra sig, gik
ind og tok vesle Halvor i sine armer og satte sig paa
bænken og trak veiret paa en saadan maate at Gunhild
blev ræd. Hun kunde bare trøste ham med at Signes
tid var vel kommet.
Søren sat en stund som forstenet, men saa tok han
sig sammen og bad med myk stemme Gunhild om at
ta sig av det som maatte gjøres. Der blev sendt bud
efter gamle Sandbakken*konen, som altid var med ved
slike anledninger.
Trond kom over og hjalp Søren med at gjøre kisten;
og sønnen hans, Knut, blev sendt ut for at be naboene
sammen til begravelse.
De kom paa formiddagen stille og høitidelige. Alle
skulde ha middag før de gik til kirkegaarden. Da
bordet var litet og der var mange folk, tok dette lang
tid. Alle var for beskedne til at være med ved første
bordsætningen, saa de maatte nødes frem en for en.
Da de bedste av mændene endelig hadde tat plads,
stillet gamle Hatleviken, som var menighetens klokker,
og som ved begravelser altid fungerte som ceremoni*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
