- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Tredie Deel /
64

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64
ning uden Frygt og Bihensyn. Der var Ingen i Rigsfor
samlingen, der udtrykte sig friere om Landets politiske Stilling
og om Selvstcendighedsvcerket, og gik dettes ivrige Forfcegtere
ncermere paa Klingen end Omsen
Af de 3de geistlige Reprcesentanter, som foruden Werge
land vare Medlemmer af Constitutionscommitteen, Rein, Schmidt
og Middelfart, toge de tvende forste liden Deel i det egentlige
Constitutionsvnrk. Deres Tanter vare mestendeels henvendte
paa Fedrelandets politiske Stilling, Selvstcendighedens For
svar og Kongevalget. Der var intet Medlem paa Thinget,
hvis Taler i denne Henseende gjorde storre Indtryk paa For
samlingen end Reins; de henreve den til det meest larmende Bi
fald, og underststtede meest Prindsens store Planer. Forsv
rigt var han, baade i Committeen og i Forsamlingssalen, mesten
endeels taus, og kun da Paragraphen om Adelens Nettigheder
stulde indfsres i Grundloven, udtalte han sin Ringeagt for
disse uvoesentlige Nettigheder, som han i sine Digte og sin dag
lige Omgang stedse lagde for Dagen 2).
1) I Vegyndelsen af Forhandlingerne paa Gidsvold var man uvis
om, til hvilket Parti Omsen hsrte. Nogle af hans UttriNger
og Noteringer syntes at hentyde paa, at han var en Tilhcenger
af Selvstcendighedsvcerket, men det viiste sig senere tydeligey nok,
at han ansaa Prindsen for at have tåget en vovelig Besiutning,
og iscer troede han, at Kongevalget var übetimeligt.
2) Rein var bekjendt som geistlig Taler, og Forfatteren, som i Ei
danger Kirke, hvor han var Prcest, ofte havde blandet sig blandt
den store Skare af Tilherere, der fyldte Kirken for at hore den
veltalende Prcedikant, medbragte til Gidsvold en stor Agtelse for
Nein. Forsijellige politifle Anstuelser, og den Vitterhed, hvor
med Rein angreb Oppositionspartiet, bortfjernede Forfatteren fm
Rein paa Eidsvold; men for Skilsmissen vendte det forrige ven
siavelige Forhold tilbage, der ei kunde forstyrres ved en forsijellig
Ansiuelse om Fcrdrelandets politisse Stilling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-3/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free