- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Tredie Deel /
70

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70
legemet, og dertil henpegede aabenvart nogle af Grundlovens
Beftemmelser. Fra denne Side betragtet maa Selvstcrndigheds
vcerket gives sin Priis; thi det skyldes dets Tilhcengeres Übsie
lighed, deres kMe og dristige Beslutninger, at Grundloven fik
sin til Landets indvortes Bestaffenhed svarende Form. Dertil
kom, at Regentens scrregne Stilling meget befordrede Constitu
enternes Frihed i deres Underssgelser, og bevcegede ham til kun
med Varsomhed og Maadehold at blande sig i deres Diskus
sioner og Beftemmelser. Det tilkommer os ikke her at bedsm
me RegeNtens Anskuelser om Folkets og Regjeringens gjensi
dige Forhold og Rrttigheder. Vi have her kun at gjore op
mcerksom paa de Velgjerninger, som han skj<rnkede Fedrelandet
i Skilsmissens Oieblik. Men hvordan endog hine monne
have vceret, saa vare de underordnede andre Betragtninger.
Det var siensynligt, at Regenten var Norges Selvstcendigheds
sag med Liv og Sjcel opoffret, og at hans Hu stod til at be
stigeNorges Trotte. EndskMt han vel vidste, at Meningerne
om Landets politiske Stilling vare deelte, og at Ideer derom,
forskjellige fra hans, vare i Omlsb, forudsatte han det dog som
givet, at Almeenstemmen var paa hans Side. Han slyngede
et Anathem mod dem, som ikke hyldede den absolute Selvstcen
dighed, og alle hans Foranstaltninger og Gttringer vare som
en Fodstammel til den nye Trone. Neppe vil man kunne
Mgte, at jo Regenten og hans Tilhcengere gjorde Forssg paa
at lede Forsamlingens Stemme med Hensyn til et Kongevalg
og paa hvem kunde Valget dengang falde uden paa Prind
senselv?—Derimod er det ikkeForfatteren bekjendt, atPrind
sen alvorligen ssgte at tilegne sig nogen afgjorende Indflydelse
paa Constitutionsvcrrkets indvortes Bygning og Bestemmelse,
omendstjsnt han gjorde nogle Forssg paa at fremme sine On

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-3/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free