- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Tredie Deel /
85

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85
Ester Opfordring af meer end z af Forsamlingen foretoges
striftlig Votering, og ved 58 mod 52 Stemmer blev dette Fal
sens Forflag antaget, dog uden Bestemmelse i Henseende til
Antallet af Committeens Personale, „hvilket i sin Tid bliver
nermere at afgjsre nåar Valget steer."
Falsens andet Forflag: „at denne Forsamling, saasnart
Constitutionen er antagen og Kongen valgt, skulde ansees som
hevet", foranledigede alvorlige og langvarige Debatter. Kam
merherre LsvenMd tog atter Ordet, og lagde i et sindigt og
vel forfattet Foredrag Forsamlingen M Hjertet, at ste sig mie
for, fsrend dm gav dette Forflag sit Bifald. Hvor übetime
ligt end Forhandlingens unsdvendige Forlengelse maatte vere,
var det dog langt vigtigere at det stede vel end hastigt.
Han ansaa det for hsist fornsdent, at forinden indhentedes Op
lysning om Fedrelandets Forsyning med Livets Fornsdenhe
der, dets Pengeresourcer og Stridskrefter. I Mangel af disse
Oplysninger kunde Forsamlingen dekretere Fedrelandet en ulyk
kelig Fremtid, som hverken for Gud eller Mennester kunde for
svares. Da Prindsen selv havde meddeelt Forsamlingen flere
Oplysninger om Landets Stilling, saa kunde det vel ei vere
urigtigt at kreve end flere. Ikke heller kunde Oplysning her
om vcere unsdvendig, da Fedrelandets Statsforfatning uden
den ei kunde bestemmes. Napoleon og Frankriges Gxempel,
som havde maattet Wie sig undex Overmagten, viiste, at man
ei burde vcere ligegyloig med Hensyn til mcegtige Forbund.
Han ftasagde sig alt Ansvar for de ulykkelige Folger, „som
en saa utilgivelig Ligegyldighed maatte nedlyne over vort ulyk
kelige Fedreland." Han indstillede saaledes’. „at alle anmeldte
Oplysninger maatte af Regjeringen udbedes, at der paa de er
holdende Oplysninger maatte vorde tåget Hensyn under Consti

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-3/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free