Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
Krigens Udbrud var saaledes uundgaaelig, og den be
gyndte ide sidste Dage af Juli Maaned. Allerede i det af
vigte Aar havde Generalmajor Seyerstedt udkastet „en Disposi
„leg tvivler om at nogen vensiabelig Ncermelse fra
Prinds Christians Side til det svensie Kabinet kunde have
fert til noget rimeligt Resultat. Mcerkeligt er det forpv
rigt, at der endsijent der paa Gidsvold ofte henpegedes
paa en mindelig Forening med Sverige saavidt jeg veed
aldrig forklaredes, ja maasiee ilke lunde forklares, hvvrdan
denne Forening ssulde kunne blive. Jeg for min Deel
kunde aldrig foreftille mig, at Sverige, stottende sig paa
Kielertraktaten, vilde gaae ind paa andet end: enten at
Norge skulde besiddes af den svensie Konge som et ham til
hsrende Rige med Enevoldsmagt, eller at Norge skulde
sammensmeltes med Sverige, og Norges Indbyggere faae
de samme constitutionelle Nettigheder som de Svensie og
fcrlles med dem. Ingen af disse Alternativet kunde jeg
ville gaae ind paa. Skulde jeg nogensinde blive nodt til
at vcelge et af disse sorgelige Alternativer, da troer jeg, at
jeg havde valgt det fsrste; thi den Deel, Norge ester det
andet vilde faaet i den svensie Reprcrsentation, var saa li
den og intetsigende, at Norge vilde blevet underlagt ei alene
Kongen, men ogsaa de svenske Stcrnder. Ved denne
Forening vilde da ogsaa Norges Nationalitet vceret aldeles
tabt."
Hvad Forfatterens politisie Mening var, er ovenfor omhandlet.
Det havde dog upaatvivleligen simplificeret og lettet Forandringen
i Norges politisie Stilling paa den Tid, dersom alle Sveriges
Ncermelser til Norges Regjering for at tilveiebringe en fredelig
Forbindelse ilke vare blevne haanligen afviiste. Der sees Intet til
Hinder for at Foreningen kunde vcrre sieet om Foraaret under
lignende Betingelser, som den siete om Hosten, med samme Con
cessioner fra Sveriges Side, og med samme Hensyn til begge
Rigers forskjellige indvortes Forhold og indre Organisation.
Gidsvoldforjamlingen kunde uforstyrret udarbeide Constitutionen,
og udkaste en Grundlov passende til disse Forhold, og ved Siden
deraf prove de Tilbud til en fredelig Forening, der paa saa mange
111 Deel. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
