Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
de ikte skulde bcere Vaaben mod ham. Han behandlede de Ggnc,
som bersrtes af hans Krigerstarer, med den storste Skaansom
hed, og lod dem det mindste muligt fole Krigens Byrder. Han
paalagde ingen Krigsstyr, men betalte med rede Penge, hvad
der af Landets Indbyggere leveredes hans Armeer. Ved sit
venlige Vcesen, sin humane og fordringsfrie Modtagelse tiltrak
han sig alle dem, som ncermede sig ham. Aldrig har nogen
Fyrste HM det meer i sin Magt at forjage al Frygt og Tvang
hos dem, som havde Noget at soredrage for ham i hans Ka
binet. Det var ikke Fyrsten men Privatmanden, der under
holdt sig med sine Lige uden Spor af nogen besvcerlig Etikette,
og Gnhver, som forlod ham, troede at have opnaaet hvad han
onstede. Saaledes vare deres Folelser, der under Vaabenstil
standen og efter Kongevalget i Storthinget indlodes i hans
Audience-Gemak, og denne venlige Tone er aldrig veget derfrå
under hans hyppige Ophold i Norge
i) En Audience hos (sarl Johan i hans norske Kabinet havde visse
ligen et i Fyrste-Kabinetter uscedvanligt Prceg. Hans sceregne
Beining med Hovedet, ledsaget med et venligt Haandtryk og det
franske ,>ckeu" ved Indtrcedelsen, hans fuldkomne Tilsidescettelfe
af sin ovhsiede Stilling under Samtalen, den sceregne Fcerdighed,
hvormed han lettede dem, der vare mindre svede i det Sprog,
fom han alene forstod, Gvnen til at udtrykke sig, hans fromme
Velsignelse „«,«« vieu Von» l»eni88o" ved Afsseden, maa gjere
Erindringen om disse Audiencer levende, dyrebar og uudsicttelig.
Det kunde vistnok hcende, nåar i Samtalens Leb Gjenstande kom
paa Vane, der frembragte hos ham übehagelige Grindringer, eller
Noget fremfertes, som mindre tcekkedes ham, at hans Miner og
Udtryk fik Prceg af en lidenstabelig Heftighed, der for et Vieblik
cengstede hans Tilherere; men aldrig var Overgangen fra den li
denstabelige Heftighed til den venligste Tale og det blideste Vcesen
sterre, end i disse private Audiencer. Forfatteren har stundom
veeret i det Tilfcelde, at han maatte for sin Konge berere fcedre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
