- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Tredie Deel /
459

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

459
lige Storthing lagt store Talenter og Kundstaber for Dagen, og
neppe kunde Valget i denne Henseende trceffe paa nogen Vcer
digere. Det var iligemaade at vente, at han vilde blive Gt af
Statsraadets frimodige Medlemmer, som hverken af Frygt eller
for Gunst vilde holde Meninger tilbage, som han troede at
kunne forsvare, og underststte Foranstaltninger til Fcedrelan
dets Gavn. Saaledes viiste ogsaa Manden sig i sin Stats
raads-Fcerd, og om han itte altid banede sig Vei til Bifald
og Gunst, nsd han dog stedse sin hsie Foresattes Agtelse, og
havde den almindelige Folkemening for sig, at Fcrdrelandets
Sag i hans Haand var vel forvaret. Hegermann forblev
kun kort i sin Stilling som Statsraad, da han strax ester ind
lod sig i en Wgtestabsforbindelse, der bragte ham ind paa en
ganske ny Virksomhedsbane, der krcevede hans hele Tid og Op
mcrrksomhed. Isvrigt viiste Hegermann sig som en dpgtig,
kundskabsrig og retsindig Mano, i hvilken Stilling han end
ftemtraadte, og orienterede sig med Lethed i enhver. Diriks
havde yttret sig med megen Varsomhed om Fcrdrelandets Stil
ling, og bestrcebte sig for at give ethvert Parties Tilhcengere
sin Ret. Paa Eidsvold fslte han sig krcenket ved flere bittre
Udladelser mod Danmark og danske Gmbedsmcend, og havde
afholdt sig fra al Deeltagelse i politiske Diskussioner, medens
hans Lovkundstab, som ovenfor viist, var Constitutions-Com
mitteen til stor Veiledning under Grundlovens Udarbeidelse.
Det var vistnok denne Lovkundstab, som banede ham Vei til
en Post, hvortil han havde flere indvortes end udvortes Ggen
staber. Treschow hadde stedse viist sig som en varm Nen af
Prinds Christian Frederik, og en Tilhcrnger af det System,
Prindsen havde valgt; men da den norske Konge forlod Scenen,
vaklrde ogsaa Treschows politiste Tro, og under Forhandlm-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1844-3/0469.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free