Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skibsfsrerne manglede Dannelse. Skibsbyggeriet. 49
Vi ville ikke paaftaa, at Oplysningsgraden svarede til Velstanden og dens rige
Kilder. Naar det norske Folk stundom as Fremmede udhceves formedelst et naturligt
Snille og en forholdsmessig Grad af Oplysning og Selv-Opdragelse, da er det
meer i Norges Fjelddale vi derom maa opsoge et bekreftende Vidnesbyrd end paa
Norges Kyster. Naturens knudrede Former udrette meer i det Indre af Landet,
end den fremmede Kulturs Farve paa Kysten, hvis Beboere ofte blandes med andre
Nationcr. Neppe stode hiin Tids Somend i Almindelighed tilbage for fremmede
Somend i Dygtighed paa Sklbet og omgjengeligt Vesen paa Land; men Skibs
farten var da alt for simpel og eensformig til i Almindelighed at stabe Somend,
som ide senere Dage, da Skibsfarten omspcrndtes af tusindfold Farer. Om Skibs
fragterne behovedes sjeldent nogen Correspondents. Skipperen seilede om Vaaren
til den Udstiber, som scedvanligen holdt hans Skib i Bevegelse, og naar han kom
til England, havde han som oftest Intet at gjore med Kjoberen af den ordinerede
Laft, uden at levere sin Ladning og modtage en ny Ordre til Udskiveren. Remissen
oversendtes til Commissionaircn, og, for at spare Porto, tillodes det sjeldent Skipperen
at melde sin Ankomst til Bestemmelsesstedet og sin Skjebne der. Sjeldent fore de
omtalte Distrikters Fartoier paa lange Farvande, da Farten paa disse ikke allene var
omgiven med seregne Farer vaa den Tid, men ogsaa krevede en Conduite, hvormed
disse Skippere sjeldent vare begavede. Desuden gjennemfore Skipperne ofte hurtige»
Somandsbanen og satte sig tidligen i Ro paa Hjemstavnen for at nyde Frugten af
den samlede Formue. Saaledes vare disse Skibsredere og Somend vist nok i Al
mindelighed mere formuende, og deres Levemaade var meer munter og sorglos, men
de vare visseligen ikke forstandigere end deres i en anden Skole opdragne Eftermend.
Saaledes var Tilstanden i Begyndelsen af dette Aarhundrede paa hiin golde Kyst,
over hvilken Naturen ikke har udbredt sin Velsignelse af sine rige Goder for lord
dyrkeren, og som ei besoges af store Fiskestimer; men hvis Beboere dengang visfeligen
horte til Landets meest formuende og tilfredse Borgere. De node disse Lykkens Gaver
i den fuldkomneste Rolighed, uden i fjerneste Grad at berores af den store RevolutionS
Friheds-Ideer. De kjendte ingen anden Politik end Handelens, og deres Deeltagelse
for den fjerne Krigslarm opvaktes kun da, naar Havets Sikkerhet» forstyrredes af
megtige Nationers vaklende Regulativ for den neutrale Skibssart, hvilket stede hoist
sjeldent paa Trelastdragcrnes eensformige Fart mellem England og Norge, til hvilken
denne lidet speculerende Dccl af Nationen indstrenkede sig. Dertil kom, at de ikke
trykkedes af store Paaleg, men node Lykkens Gaver temmelig übestaarne. De be
tragtedes endnu ikke dengang som Medlemmer af det nermeste By-Eamfund, til Deel
tagelse i Byrder, snart til Statens Tarv, snart til en Communes, med hvem de ikke
deelte Vyrdens Fordele. Den milde danske Regjering byggede heller Gjeld, end den»
paalagde Borgerne store Skatlebidrag, og det sjeldne Phenomen indtraf, at der saa
godt som ingen Klage hortes over Tidens Tryk eller over utilbørlige Paaleg. Det
var saaledes ingen Under, at den fuldkomneste Tilfredshed herskede i hine Egne. at den
pludselige Forandring formedelst standsede Neringsveie, og Krigens mangehaande Red
sler, smerteligst traf disse Kyster, og at disse Kystboeres Sind og Sjel heftede sig
mere ved Savnet asen forsvundet oekonomist Lyksalighed, end ved en Statsforandring,
som grundfestedes under Landets store Lidelser, og hvis heldige Folger laae i Haabets
Fjerne. Den gamle Regjering havde der fine troeste Tilhengere, den nye Statsform
de ligegyldigfte Tilskuere, der endog «gjerne indskreve sig paa den Liste, der gjorde
dem til virksomme Borgere. Et Glimt af den gamle Velstand maatte, under en fornyet
Handels-Virksomhed, igjen oplive disse Egne, for de betragtede sig som det nye
Norges egne Sonner, og endnu den Dag i Dag er hiin gamle Tilstand deres Ideal
af borgerlig Lyksalighed, og Stranden saavel som Fjeldet velsignede Christian den
Syvendes Regjerings-Dage.
Med den fordeelagtige Skibsfart var, i Folge en naturlig Tingenes Orden,
forbundet et tiltagende Skibsbyggeri, som forogede det Liv, der fandtes paa denne
Nalls Erindringer. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
