Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. Aalls Brev til Grev Otto Moltke. 133
Christian den Vlldes Dage, og Spor deraf kan endnu findes mangesteds i vore
Fjelde’).
Mod Foraarets Ncrrmelse begyndte imidlertid Kornmangelen i Norge
Sondenfjelds i en ftygtelig Grad at tiltage, og Wngstelsen for Sommeren maatte
voxe under de davcrrend: Omstcendigheder. Om Foraaret fyldes i Fredens Aar vore
Havne med danske Kornfartoier , som overfsre det om Vinteren magasinerede Korn,
for ved Salget deraf at dcekke forestaaende Termin-Udtcellinger , og samle Penge i
Kasse, efter Vinterens Udtommelse. Denne Flaade udeblev nu fast aldeles, og
Norges Kornhandel maatte fores med egne Fartoier, uden at dets Kornhandlere endnu
vare beredte paa denne pludselige Forandring i Kornforsyningen, der desuden omgaves
med de storste, ved Sommerens Ncermelse voxende, Farer og Resiko. Disse Farer
forogedes i hoi Grad formedelst Krigen med Sverige, i hvis Skjaergaard svenske
Kapere kunde have et beqvemt Tilhold, for at lure paa forbiseiiende Fiender, ligesom
det erobrede Bytte med Lethed der knnde indbringes.
Forfatteren har i et Brev af 3die Mai til Grev Otto Joachim
Moltke, som forhen havdc vceret Stiftamtmand i Christiansfands Stift, og nu
var Directeur i Rentekammeret^), beskrevet Norges Tilstand paa den Tid saaledes
som han kjendte den, og det Foster af Wngstelse og morke Anskuelser om Landets
Stilling anforer han her, fordi han troer, at det indcholder en sandfcerdig Skildring
over Norges Tilstand i Almindelighed paa den Tid. Otto Moltke havde under sin
7aarige Kmbedsforelse erhveroet sig en hoi Grad af Kjcerlighed og Agtelse, iscrr paa
Landet, formedelst sin omhyggelige Omsorg for Stiftets Interesse, sin scerdelcs Gave
til at omgaaes Bonden, sit aabne og venlige Vcrsen og sin Embeds-Indsigt. Paa
sine Neiser i Nedences Amt besogte Moltke ofte Forfatterens Huus, han gav det
forste Stod til Forfatterens Deeltagelse i offentlige Forretninger^), og derved lagdes
Grunden til et venfkabeligt Forhold, der aabnede Veien til fortrolige Meddelelser.
Otto Moltke var saaledes den Mand, til hvem han troede at kunne tale et aabent
og frimodigt Tprog, og hvor frit han benyttede dette sit Forhold til Greven, vil
sees af Brevet selv, som er indfort eftcr den i Forfatterens Copibog deraf tagne
Afskrift^).
I den Formodning, at det ikke vil verre Deres Hoivclbaarcnhcd ukjoert, at
modtage Efterretninger fra den Egn, for hvilken De har viist saa megen Deeltagelse,
giver jeg mig den Frihed at oversende Dem denne min Skrivelse, i hvilken jeg tillige
faaer Anledning til at udbede Deres edelmodige Medvirkning til at ivcrrkscette fra
de hoieste Steder de Foranstaltninger, paa hvilke Norges Frelse fra Hunger beroer.
Dercs Hoivelbaarenheds Bekjendtskab med Landets oedlere Dccl, og iscrr med
Land-Almncns Tcentemaade, vil ikke et Oieblik lade Dem tvivle om den almindcliae
Stemning i dette af Skjebnen paa saa mange Maadcr nedboiede Land. Den Fri
modighed, hvormed Nordmanden pleier at give Tanken Liv , forladcr ham ikke heller
’) Som et Beviis paa hvor meget Vonderne oppe i Landet havde tilovers for Christian
den Vllde, eller den Tilstand, som da var i Laudet, bar Statoraad Motzfeldt be-
merket: Da jeg reiste 1815 med vor Konge som Kronprinds, tom i Gudbrandsdalen
en Bonde for at tale med Prindscn og for at bede om, at vi maatte faae Christian
den Syvendes Religion igjen. Jeg var Tolk og oversatte forst ordret, hvorved Prindsen
studsede, og spurgte mig om dcr var gjort noget Forssg paa at forandre Religioncn.
Men jeg kunde da berolige ham med den Forklaring,, at Bondens Mening var, at
de skulde faae de samme gode Tider igjen som i Christian den Syvendes Tid.’<>
2) Senere hen Statsminister og Chef for det tydske Cancellie.
’) Ved at foranledige hans Udncrvnelse til Medlem af Skattecommisfionen, som blev
nedsat 1802.
") Forfatteren har ikke betcrnkt sig paa at indfsre flere Aktstykker, Ord til andet tagne af
hans Copibog, i sin Historie, fordi de, nedstrcvne i det Vieblik da Begivcnbederne
foregik, maatte indeholde det livligste Billede om den sande Stilling, som hans Pen
formaaer at give.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
