- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
205

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Prinds Frederik af Hesjen. Prindsegildet paa Ullevold. 205
Da Kongen af Danmark imidlertid vist nok sporede, at Hensigten af Kaas’s
Sendelse ikke var ovnaaet, bestemte han sig til at sende sin egen Svoger, Prinds
Frederik af Hes sen, til Norge, troende derved at give Nordmcrndene et Beviis
paa sin Agtclst og kongelige Omsorg’). Denne Sendelse synes at have vceret en
Streg i de svenske Planmageres Regning, og saasnart Afsendelsen var bleven den
svenske Regjering bekjendt, lod den give Ordre til at opfauge ham paa Veien; men
ban slåp lykkelige» over fra den jydstc Strand til Norge, ikke uden Fare for at
blive ovfanget af engelske Krydsere, fta hvilke han kun slåp ved i stille Veir at roe
md imellem Ekjcerene. Prinds Frederiks Ankomst til Norge communiceredes den
svenske Regjering af den danske, som det heder i Wettcrstedts Bemerkning, med
megen Affectation"2). Han fik 22de Novbr. s. A. kongelig Befaling at tiltrcrde
den interimistisse Regjerings-Commission og der tåge Seede umiddelbart ester Prindsen
af Augustenborg. Da denne kort ester forlot» Norge, blev Prinds Frederik Regjerings-
Commissionens Formand, indtil den ved Rescrivt af 26de Eeptbr. 181.0 ophcevedes^).
Men Prinds Frederik var hverken stikket til at lede Cabaler, eller til at arbeide mod
dem, og der var desuden strar efter hans Ankoinst til Norge ikke Tale meer om
Urolighet». Al Gjcrring ophorte under en ny og for Norges Handel og Virksomhet»
hsist fordeclagtig Udstibning og Fragtfart. Prinds Fredcrik af Hcssen fik saaledes
en lei Rolle under sit Ophold i Norge, og cudstjont han itke erholdt den Grad af
Agtelse og Kjcrrlighed, som var blevcn Prinds Christian August til Dccl, saa var
han dog scrrdeles yndet formedelst sit venlige Vcesen, sin Tilgjcrngelighed for Alle,
sin aabenbare Attraa eftcr at udrette det Gode, som stod i hans Magt, og ester at
skulde kaste en Skygge paa Grevens Fcerd, da det kunde sce nd som han spilled e en
Oprsrers Nolle, mcdcns han endnu var dansk Undersaat. Men Greven forctog cudnu
Intet, Mi knnde krcriike den gamle Forbindelse; han anstillcde alene ttndersegelse om
de Skridt, bvilkc hans Pligt som dansk Undersaat og som norsk Borger kunde gjorc
tilraadelige, og hau valgte at blive den gamle Forbindelse tro, saalcrnge det knnde
bestaae med haus Begrcber om hvad der tjeute til Fedrelandets Tarv. Grevens For-
hold ved denne Leilighet» var l Alles Munde; det var noksom bekjeudt, at han ikke var
tilsrcds med den danske Regjerings Fremgaugsmaade, og at hau i denne Henseende
brugte stcrrkc, ja daddelvcrrdige lldtryk. Historien bsr ikke uudladc at give et saudt
Begreb om en i hiiu Fcrdrelandets skjebnesvangre Tid saa vigtig Mand. Dersom et
saa vigtigt Led borttagcs af Begivenhcderucs Kjede, vil det aldrig mcer i Fremtiden
knune udsyldes. Det er ovcrhovcdct isse Forfatterens Sag eensidigen at fremstille Grev
Wedels Fcerd. Hans Minde maa tildeles den Noes og Daddel, som hans Forhold
giver Anledning til; thi det er ikkc haus Lovtale Forfatteren bar villet skrive, men
Norges Historie saa upartisk, som hans Matcrialier give barn Anledning til. Fors.
vilde troe sig bcrsvet Net til at skildre denue Hcedcrsmands Charakteer, dersom hau
ikke malede den i deus Skyggeside som i dens Lysside, og kan kuv glcede sig ved, at
han har laugt flere lyse end morke Farver at give sit Charakteerbillede. berom
Schierns Historiske Studier I. 307—308 i hans Afhaudling Om Sveriges Tron-
fslgervalg 1809 og 1810."^
’) l^Piinds Frederik af Hcoseu nducrvntes til Vice-Statholdcr i Norge og commandereudc
General Ssndeufjclds 25de Juli 1809, samtidig med at Prinds Christian blev Stat-
holder og Feltmarskalk. — Collegial-Tideude 1809 No. 4^ og 45.^
2) Sec Bilag 51 <1.
Dette Nescript lyder saaledes: Da Kongen har besluttet, at den for Niget Norge ved
Nescript af 24de Aug. 1807 auorduede intcrimistiske Negjerings-Commission skal ophsre
med November Maaneds Udgaug iudevcrrende Aar, til hvilken Tid den har at afstutte
sine Forretninger og Negnskaber, hvorimod de Forretninger, som nu bessrges af Rc-
gjeringscommissiouen, stulle fra Iste Decbr. ncrstkommende overtages og besorges af
Vice-Statboldereu, hvilken og de Negjeriugscommissionen nu underlagte Contoirer fra
Iste Decbr. af nnderlaegges : saa befales herved, at Prindseu i Overensstemmelse her-
med overtager sig de meerbemeldte Regjerings- Commission paalagte Forretninger fra
Iste Decbr. d. A. af, hvorved han haver at forholde sig efter den ham under 10de
Januar d. A. alleruaadigst meddeelte Instruction, samt alle Regjeringscommisssonen
af Konge» tillagte Befalinger."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free