Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Tidsrum 11. Niende Capitel.
212
i Opfyldelse; blidere Dage oprandt for Norge, og ingen Nordmand tankte mere paa
at skille sig fra den gamle Frcrnde.
Imidlertid vare de Fordele, som denne aabnede Forbindelse med England aaben
barligen gav Norge, ncer blevne tilintetgjorte strax i Licencefartens Begyndelse, for
uicdelst danske Statsmcends sncevre og eensidige Anskuelser om Englands og Norges
Handelsforhold til hinanden, og deres Mistanke til de underfundige Planer, som
Fienden og de Svenske skulde bygge paa denne nye Virksomhet». Disse Statsmcrnd
stode fremdeles i den Formening, at den aabnede Trelasthandel var vigtigere for
England end for Norge, at England kunde mindre undvcrre at kjobe end Norge at
scrlge, og at den hele Licencefart var kun et underfundigt Spil for at afhjcelpe
Englands Trang til Trcevarcr, og igjennem den Kornfart, som dermed sattes i For
bindelse, at forsyne Sverige med Korn, i det svenske Skibe dertil skulde benyttes.
Dette yttrede Prcesident Kaas tydeligen i et Brev til en Nordmand, Kjobmand
Christopher Faye i Drammen, som vaa den Tid opholdt sig i Gothenborg, var vel
bekjendt med Forholdene, og formedelst sit fcrdrelandfte Sind vel betroet. Brevet
viser tydeligen, baade hvilken Indflydelse Kaas tiltroede sig, idet han kaldte sig
Landets Styrer, og hvilke Begreber om Norges Forhold til England endog danske
Statsmcrnd gjorde sig, som, formedelst en foregaaende Gmbedsstilling i Norge selv og
mangesidigt Bekjendtskab med Landets indre Forhold, maatte forudscettes at kjende
Tingenes sande Stilling.
Det er ikke nok, siger han i dette Brev, at Kongen af Danmark har til sand
Lettelse for den engelske Handel og Skibsfart vaa Vsterften indstillet alt Kaperi,
men han har og tilladt Erport af alle norske Producter til venskabelige og neutrale
Havne, samt hcevet de strenge Forholdsregler, som Krigen med England medftrte’).
Folgen deraf bliver, at England uden Vanstelighed erholder alle de Fornodenheder,
som ftr Krigen hcntedes fra Norge. Saaledes favoriseres virkelig Handelen med
England paa alle Maader, som kan bcstaae med vort Lands Stilling til Samme og
til sine Allierede. Men skulde dette ikke have nogen anden Folge end den at favo
risere England, skulde dette Land eller dets Regjering derved ligefuldt vedblive sit
grusomme, umenneskelige System, at ville tilintetgjort en heel Nation, som aldrig
fornærmede det, ved Hungersnod, saa nodes jeg til med den samme Iver, hvormed
jeg arbeidcde paa at bringe vor Konge til det ncrrvcerende moderate Forhold mod
fine Fiender, at arbeide paa at see det forandret derhen, at ikke alene al Export
forbydes, men at der tillige loegges Embargo paa alle Skibe over 20 Commerce-
Lcrster -— og da forsikrer jeg, at ikke nogen Planke stal komme til England, saa
lcenge jeg har Bestyrelsen af dette Land"^). Han yttrer derhos, at denne
Handel med England ester hans Mening maatte vcere af Vigtighed for Sverige. —
Det er vist nok vansteligt at indste hvilke Fordele Sverige, Norges Rival med
Hensyn til Exporter, skulde have af Norges Trcelastudskibning til England, og denne
nye Handelsforbindelse mellem Norge og England, forenet med en fri Kornfart paa
Danmark, indlcdedes paa en langt simplere Maade uden diplomatisk Indblandelse og
udcn Sveriges Mellemkomst. Disse Licencer blcve Handelsvarer, som uden Vanfke
’) Jtåjjetict i de banffe 2)aubc og Orlogskaperict i Noidsoen ophortc dog ingenhtnbe.
Det sidste gjorde endog i de yaafølgenbe Aar sine Oebfte Priser. Kaas ndtaler her en
klog Forholdsregel, foirt ikke blev sulgt; mm som, iiaar den var bleven fulgt, raaaffee
havde hindret Nigenics Skilsmisse.
2) lDette Brev fra ’Kaas er strevet 3die Teplbr. 1809. Altsaa paa en Tid, ba ikke
aleue Prinds Christian var nominel Statboldcr, men Prindscn as Hcssen ’virkelig
Vice-Ttatholder i Norge, tillcrggerStiftamtmand Kaas sia Bestyrclsen af dette Land."
3ta(l har med Diette ndbawet krte tlbtntf, som bliver hsift mcrrkvardigt, eitteu det saa
ev et llbtvub af ben rene eller af føgmunbet Overmod. ’ Om end Kaas
l,avdc bemmelig 3»ftvur til at passe paa Kongens Tvoger Prinds Frcdcrik af ><xssm,
havde ha» dog ,’kkc lustr»): ti( at meddele norssc reisende Kjobmand dette.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
