- Project Runeberg -  Erindringer som Bidrag til Norges Historie fra 1800 til 1815 / Aanden udgave i eet Bind /
288

(1844) [MARC] Author: Jacob Aall With: Hans Jørgen Kristian Aall, Christian C.A. Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

288 Andct Tiderum 11. Syvogtyveude Capitel.
sin Krigserklæring til Fremtiden, og indskrcrnkede sig forelobigen til fuldkommen
Neutralitetstilstand. Preussen derimod, som i sin svcrkkede Tilstand, og paa alle Kan
ter avct og stcrrkt iagttaget as den franske Krigsmagt, havde vcrret nodt til en mere
umiddelbar Deeltagelse i Frankriges Angrepskrig mod Rusland, benyttede det forste
Oieblik ester Napoleons Flugt igjennem Polen for at losrive sig fra det trykkende
franske Aag. Tilsyneladende stede dette mod den prcusnske Konges egen Villie, idet
den preussiste Overgeneral York paa egen Haaud forbandt sig med Russerne; men
Ingen tvivlede om den sande Sammenhceng, der snart lagdes for Dagen ved et
offentligt Forbund imod den fcrlles Fiende. En bedre Behandling kunde Napoleon ikke
vente af en Stat, som han havde sondersplittet, og af en Konge, som han paa mange
Maader havde ydmyget og forhaanet. — Med Preussen forenede Meklenburg sig.
Alt bebudede saaledes Enden paa Napoleons Universalmonarki, og nu syntes det klart,
at Sveriges Konge havde valgt den bedre, Danmarks Konge den stettere Lod, end
fkjont de krigforende Magters forandrede Stilling visseligen mecst var en Folge af
en Rcrkke af uheldige Omstcendigheder og grove Vildfarelser, der vare ligcsaa umulige
at forudsee, som miudre rimelige at forudscette. — Imidlertid var det store Vefriel
sesvcrrk endnu ikke fuldeudt og Napoleons Udmygelse ikke fuldstcrndig. Napoleon var
slaaet, Kjcrrnen af hans Veteraner var begraven i russiste Provindscr eller stcrbt som
Fanger til Sibirien; men han selv med sine store og dygtige Generaler var und
sluppen Faren; herlige Rester af de tappre Hcerskarer vare, iscer under Vicekongcn
Eugens kloge Anforsel, bragte i Sikkerhed i tydskc Fcrstninger, som endnu vare i
Frankrigcs Vold. Inden Paris’s Mure rugede Napoleon igjen over store Angrebs
planer og Krigens blodige Fortsettelse under Anspcendelsen af sit mcegtige Riges yder
ste Kraft. Der forberedtes saaledes en ny Kamp, som skulde afgjore Napoleons
Skjebne, og vi trcrde med en vis Rcedsel ind i et Aar, i hvilket dette i Hovedsagen
skulde skee.
Syvogtyvende Capitcl.
barets forste Dage bragte den skjebnesvangre Pengeforordning, som stulde raade Bod
paa en Forvirring i det dansk-norske Pengevcesen, der havde sin Rod i en fjern For
tid, men i de sidste Aar havde opnaaet en frygtelig, alle indvortes Eiendomsforhold
forvirrende Modenhet». Forordningen selv er vel i sine Hovedbestemmelser saa langt
fra at kunne betragtes som et finantielt Misgreb, eller som et nyt Tillceg til de Ulyk
ker, som trykkede Nationen i denne Henseende, at den meget mere maa ansees som et
nodvendigt, klogt og passende Middel til at bringe saa megen Orden i en forvirret
Sag, som under de forhaandenvcerende Forhold var muligt. Det dansk-norske Folk
har Aarsag til at beklage de Omstcendigheder og de Misgreb, som foranledigede Nod«
vendigheden af en saadan Forordning ; men denne selv gav ingen Anledning til Klage.
Hver den, hvis Interesse rammedes af Lovens Bud, enten fordi hans Opreisning
blev mindre end han havde ventet, eller hans Speculationer paa Medborgeres Pung
indskrcrnkedes, eller af andre Aarsager, jamrede sig, og Klagerne lode hoit i de Dage
over det ganske Land. Reconvalescentens Smerter ere ofte storre end Patientens. —
Aldrig er vel en Forordning kommen ud i Norden, der har foranlediget en skarpere
Provelse end denne; thi den berorte alle Interesser. De Bestemmelser, som For
ordningen inbeholdt, var en Efterligning af dem, som indeholdtes i en flere Aar forud
udgiven Pengeforordning i Ostcrrige, og Detaillen deraf ligger udenfor Grcrndscn af
disse Nnderssgelser. Det var naturligt, at en Forordning, der paa saa mange Maa
Rigsbankforordniilgell as 3te Januar 1813.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:31:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norge-1815/1859/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free