Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Andet Tibsrum 11. Sezogtredivte Capitel.
i deres eget kabinct. Regenten selv maatte vel iagttage et strengere Ceremoniel ; thi
deres Mcrngde var for stor, som ncrrmede fig hans Gemak; men man behsver kun
at sammenligne Forgemakkernes Qvaler ved det danste og norfie Hof paa den Tid,
for at lcere den mcrrkelige Forfkjcl at kjende — Christian Frederik ftemtraadte i
Norge under vanskelige Stillinger, og i et for den gamle Forenings Bestandigbed
kritisk Nieblik. Han maatte drage Nordnmnd til sig ved at tilegne sig Landets
Former, og gire dem en let Adgang til sin Person. Da han satte sig i Spidsen
for Selvftoendighedsvcrrket, behovede Kan i en endnu hoiere Orad Folkets Tilfredshed
og Kjcrrlighed, og ban maatte vise sig i det simple og folkelige Vcrsen, lworved de
Store her i Landet meest drage Folket til sig. Prindsen var desuden en i Sandhed
boift elssvcrrdig Stormand, der sogte at bortfjerne alt besvcerligt Ceremoniel. Derom
var i Landet kun een Stemme. Denne simple Stiil i de hoieste Embedsmcrnds
Fcerd og Vcrsen ved Afgjorelscn af Borgernes Anliggender er vedbleven som en Arv
fra det forfte Regjeringsraad indtil de seneste Dage, og forgjceves vilde Forftget
vcrre, under vor Tids Nivellering af alle Former, at indfore de Ceremonier, som
andensteds besvcrre Borgernes Forretningsgang til de Stores Sale^). Denne Sim
pelhed er i vort Fcrdreland som en Naturlov, grundet i Landets physiste og moralske
Forhold. En Tendents til en Forandring hen stede fra den hoieste Haand ftrar efter
Kongevalget, da et Hofceremoniel med fin uvesentlige Glands i gammel Stiil ind
fortes i Landet; men denne Glimmer forsvandt som et Stjerneskud, og den gamle
Timpelhed vendte snart tilbage, uden siden at blive forstyrret. Hofbetjenternes Til
vcrrelse lcrgges neppe Mcrrke til i dette Land. Rigernes Konge omgiver fig med
langt storre Simpelhed i Norge end i Sverige, som en Folge af Frcenderigcrnes
forskjellige Organisation , og ved dette vise Hensyn til Norges Simpelhed har han
rodfcestet sig i vore Hjerter.
Et af de valgte Medlemmer af Norges Regjeringsraad, Carsten Anker,
overtog ikke det ham bestemte Departement, og saavidt vides, kom dets Forretninger
ilke i hans Hcender. Regenten udkaarede ham til sin Sendemand til det engelske
Ministerium, for at bevirke en Freds- eller idetmindste en Neutralitets-Tilftand med
England under Norges Sclvstcendighedskamp. Valget faldt paa Anker, fordi han
lcenge havde opholdt fig i England i det kjobenhavnste asiatiske Compagnies Anlig
gender, og der bavde sluttet Forbindelse med flere betydningsfulde Statsmaend, og
fordi ban troedes at besidde den diplomatiske Klogt og den fine Omgangstone, som
kunde bane Vei til Mrendets beldige Udfald. I dette Forftg paa at stemme det
engelske Ministerium gunstig for sin store Plan bestyrkedes Prindsen ved Ankomsten af
en engelsk Kutterbrig til Frederiksvcrrn i Midten af Februar, som medbragte Freds
budstab og Admiral Hopes Befaling at indstille Ovbringelscn af danste Skibe, og
foreslaae Fangernes Udverling. Kielertractatens Afslutning, hvis Antagelse i Norge
det engelske Ministerium rimeligviis forudsatte, gav vel Anledning til dette fredelige
Skridt fra Englands Side, der imidlertid snart ombyttedcs med fiendtlige Foranstalt
ninger, saasnart Norges Vcegring ved at forene sig med Sverige blev bekjendt. I
et Brev ttl Admiral Liitken af 13de Februar yttrede Prindsen sin Glcedc over dette
fredelige Skridt fra Englands Side, og befalede det bekjendtgjort i Aviserne. Conf
erentsraad Ankers Sendelse, siger han, kan nu faae mere Autenticitet , og en Kut
’) I Frederik den Vites Audiencesal har Forfatteren aldrig sundet sig generet; i hans
Forgemak har han ofte bcfundct sig i en ydmyaende Stilling. I det kongelige For-
gemak i Norge forsvinder al Ztandsforstjcl. Tidens Aand er maastee nu gaaet
igicnncm bcgge Rigers Forgematker.
Vi ville ikle herved tilegne Fedrelandet noget Fortrin fremfor andre Lande, eller
håane hvad der andensteds monne vcerc anderledes, men vi henpege tun paa en
naturlig Simpclhed i vore indre Forhold, og glade os ved, at der i den ferste Or-
ganisatton af Rlgets hoie Gmbedsvoftcr ingen Purruilapver sattes paa Norges
naturlige simple Dragt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
