Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie Tidsrum. Toogtyvende Capitel.
558
som giver Kongen hoieste Befaling over Krigsmagten, samt Ret til at begynde Krig
og stutte Fred, og mellem den Forudscetning, at han i visse Tilfcelde kun kan benytte
en Deel as den bestemte Vaabenmagt, og Ivcrrkscrttelsen heraf vilde lede til Splid
og Mistro mellem Konge og Foll. I Folge den svenske Constitution laa Modvcegten
mod Misbrug i det Ansvar, som er paalagt Kongens Raadgivere, men fornemmeligen
i Nationens Net til at beskatte sig selv ; uden Penge kunde ingen Krig fores. Der
ncrft gjorde Kommissairerne opmcrrksom Paa, at Konventionen til Moss ikke gav det
norske Folk umiddelbar Ret til at beslutte Forandringer i Grundloven, men at Kongen
soreslaaer dem, og at det var Folkets Ret at antage eller forkaste disse Forslag.
lovrigt troede de det meest passende, at berore med Varsomhet» det Politiske Forhold,
hvori Norge nu var kommen til Sverige. Den Bestemmelse, som af Storthinget er
foreslaaet, sinder desuden ikke Sted ved nogen anden Forening imellem Forbundsstater.
Kongen kunde lkke tilstaae det norske Folk storre Ret end det svenske i denne Henseende
har forbeholdt sig, der tillidsfuldt i et saadant Tilfcelde havde lagt sin Skjebne i
Kongens Haand. Ikke heller kunde en saadan Beslutning kontrolleres. Kongen havde
ved flere Bestemmelser sogt at bringe en passende Ligevcrgt imellem Kongens og Fol
kets Rettigheder, og voldgav Sagen til den hele norske Nations Dom. — De er
klcerede til Slutning uforbeholdent, at den 25de Z, saaledes som den af Storthinget
blev foreslaaet, ei af dem kunde blive antaget, men at Kongen for at berolige Folkets
muligen strcekkede Forestillinger i Henseende til Hs. Majestcrts Hensigter, hvilke en
fremmed Interesse har sogt at fremstille i et migtigt Lys, tillod en Forandring i §§
25 og 26 af den Eidsvoldffe Constitution, men hvori ingen videre Modifikation lan
finde Sted. Hvis Storthinget, iilfoiede de, ikke antager disse saaledes af os frem
satte FZ, da maa de i Folge den Eidsvoldske Constitution nu gjcrldendc Bestemmelser
forblive «forandrede." Dette Kommissairernes Forslag var — paa en eneste Modi
fikation ncer angaaaende Landevcernet — ordlydende som 25de og 26de § i Norges
Grundlov nu lyde. — Dette Diktamen foranledigede, at hine Z§ igjen bleve tagne
under Overveielse den Iste Novbr., og flere Taler bleve holdte deels for deels imod
dette af de svenske Kommissairer gjorte Forslag; men ved 57 mod 21 Stemmer
antog Storthinget, at den Beslutning, som forhen var tågen angaaende den 25de og
26de Z, kunde forandres, og med samme Pluralitet vedtoges derefter, at de svenske
Kommissairers Forslag med Hensyn til disse Paragrapher bifaldtes.
I den 23de Z havde Kommissairerne udeladt den sidste Bestemmelse: Ingen
personlige eller blandede arvelige Forrettigheder maa tilstaaes Nogen for Fremtiden."
I Anledning af denne Udeladelse gjorde Comiteen de svenske Kommissairer det
Sporgsmaal: Af hvilken Aarsag Forslagets 23de Z har udeladt en Dccl af Grund
lovens Bestemmelser, og om denne Udeladelse ansees saa nsdvendig, at Foreningen
uden den ei kan komme istand, om dette end ellers kunde blive Tilfaeldet?" — Dertil
svarede Kommissairerne, at Grundcn til den omhandlede Udeladelse er, at da Kongen
af Sverige altid har udovet den Ret at meddele Adelstab som et blot Middel til at
belonne Fortjenester, saa vilde det have vcrret upassende, om han i et Forslag, der
fra hans Side blev gjort til den norske Nation, havde frasagt sig denne Ret, da det
i saa Fald kunde synes, som om han ikke vilde lonne Fortjenester i Norge. Men
naar det er Nationens Ynske, at Udeladelsen skal finde Sted, kan der fra Kongens
Side Intet vcere dcrimod." Paragraphen blev saaledes formet, som den befandtes
i den paa Eidsvold antagne Constitution, og Bestemmelserne med Hensyn til den nu
i Landet vcerendc Adel toges paa de folgende Etorthing.
En alvorlig og langvarig Debat fandt Sted om Kongens Ret til Naturalisa
tion, som de svenske Kommissairer i den 82de Z havde forcslaaet. Denne lod i det
svenske Udkast saaledes: Til Embeder i Staten stulle udncevnes de norske Borgere,
som beljende sig til den evangelist-lutherste Religion, have svoret Kongen og Consti
tutionen Trostab, og tale Landets Sprog. Som Folge af Kongeriget Norges For
ening med Sverige stal Kongen foreslaae begge Rigers Representanter ved deres nceste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
